Advertisement
En aften med musik fra øverste hylde som optakt til DR Symfoniorkestrets 100-års jubilæumsturné – fra Bent Sørensens sarte tonemalerier i ‘Evening Land’ til eksplosiv virtuositet i Rakhmaninovs 3. klaverkoncert. Fabio Luisi tager også livtag med Nielsens ‘uudslukkelige’ 4. symfoni med dens kraftfulde musikalske vitalitet.Rachmaninovs Klaverkoncert nr. 3 er et af den russiske komponists bedste værker. Melodisk intensitet møder en virtuositet ulig noget andet, med kaskader af akkorder og ubesværet elegance. Det er krævende musik for både orkestret og solisten Khatia Buniatishvili, men også et værk, der kan fylde hjertet med de største følelser.
Der er en ukuelig og ja, uudslukkelig vitalitet, der præger Nielsens Symfoni nr. 4. DR Symfoniorkestret og Fabio Luisis seneste indspilning af Nielsens mest kendte symfoni har vakt stor opmærksomhed internationalt, og den er selvskrevet på programmet, når orkestret drager ud på sin jubilæumsturné.
I Aftenland blander Bent Sørensen den natlige stilhed og udsigt, han husker fra sin opvækst på Sjælland, med New Yorks natteliv set fra oven. Stilhed og aktivitet går ind i hinanden, og melodiske fragmenter træder frem som lys i natten.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Ørestads Boulevard 13, Ørestads Boulevard 13, 2300 København S, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets