Advertisement
Synes du også december er alt for mørk?Trænger du til lys og julestemning?
Så kom ned på havnen og vær med, når vi traditionen tro ror lyset frem i den mørke vinteraften – fra bugten til byen
Der er præmier til de flotteste kajakker, og historisk har opfindsomheden været imponerende..
Tiderne:
18.00: Vi starter optoget ved Aarhus Kano- og Kajakklub, Kystpromenaden 4 og ror ud i lystbådehavnen. Her runder vi Sejlsportcentret og fortsætter tilbage gennem lystbådehavnen ind gennem kanalen og vender ved Dokk1.
Vi har to stop på Luciaruten, hvor vi synger Luciasangen:
18.45: Dokk1 – ved Juleskibet Svanen, der hjælper med at synge luciasangen.
19.15: Det Lille Hus på Havnen, Flemming Bamse Jørgensens Plads. Her får vi sanghjælp af De unge stemmer fra Aarhus Efterskole og der er præmieoverrækkelse til de flotteste kajakker.
Den bedste Luciahygge får du ved Det Lille Hus på Havnen, hvor Givisme foreningen, der udvikler og skaber kulturelle arrangementer i Aarhus, igen i år byder på fællessang, lysfejring og fantastisk god julestemning. Her kan du købe gløgg, æbleskiver og varm kakao hos Det rullende hjerterum, hvor alt overskuddet går til de hjemløse i Aarhus. Og du kan bygge din egen lucialanterne i Lanterneværkstedet på Øen og være med til at bringe lyset frem i mørket selvom du ikke er med på vandet.
Den bedste udsigt får du på hele ruten.
VIGTIG INFO TIL KAJAKROERNE:
Facebookbegivenheden her fungerer kun som infoopslag for arrangementet. Al tilmelding som roer foregår via TILMELDINGSSIDEN her: https://www.aarhuskanokajak.dk/lucia-i-kajak
Linket er også i den invitation, der er sendt ud til alle kajakklubberne i Aarhus.
Alle kajakroere med den nødvendige kajakerfaring – teknisk og sikkerhedsmæssigt – (minimum IPP2 egenfærdighedsniveau) er velkomne. Som roer skal du selv stå for sikkerhed og udstyr. Du deltager på eget ansvar og skal have både færdighederne og udstyret til at færdes på vandet og tage vare på din egen sikkerhed om vinteren – også i tilfælde af kæntring.
Vi glæder os til at se jer på land og på vand :-)
Julehilsner fra Aarhus Kano- og Kajakklub
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Havnepladsen, Århus, Nordhavnsgade 16, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus