Advertisement
Loke Deph skubber til standarden for dansk rap ______________________________________________________
Døre: 20.00
Koncertstart: 21.00
Billetpris: 200 kr. inklusiv gebyr
______________________________________________________
Den 12. april nås nye højder, når Loke Deph giver Lille VEGA en lektion i dansk hiphop.
Loke Deph er anerkendt som én af landets mest unikke tekstforfattere og har en karakteristisk, overskudsagtig levering, der får det han gør til at lyde nemt. Men det er langt fra sandheden. Loke Deph er lige dele flabet, følsom og konstant genrefornyende.
Siden 2016 har Loke Deph en lang stribe anmelderroste udgivelser under bæltet, der også tæller samarbejder med Nixen, F L E M M I N G og Semphiz. Derudover er han den ene halvdel af den elektroniske rapgruppe SOLKUR, der er et musikalsk samarbejde med Magnus Albert – kendt som Albert fra BENAL.
Giv dig hen til Loke Dephs komplicerede univers, der bunder i den alternative hiphopscene. Hos Loke Deph mødes følsomhed og attitude, og danner en ny standard for dansksproget rap.
VEGA er ikke ukendt territorie for rapperen, der flere gange har været forbi huset både som Loke Deph og med SOLKUR. Vi glæder os til endnu engang at slå dørene op for den grænseskubbende rapper.
Support: Sille Sol
Sille Sol synger selvskrevne, dansksprogede sange, der emmer af en enkel men dybdeborende poetisk finurlighed, der river op i hjertets ensomme længsel. Med referencer fra 60'er-70'er-scenens danske tidlige hippie rock og folkesangerens kapitalismekritiske brudstykke- fortællinger, lyder Sille Sol som en fortrængt, (s)ærlig stemme.
Sille Sol deler med hele sit hjerte og sin helt unikke stemme, ud af hendes følelser og kampe med og i livet. Man hører tydeligt længslen, sorgen og den komplicerede dans det er at være til, og at finde sin egen vej og identitet, men også den råstyrke og ufiltreret sårbarhed, der opstår undervejs.
Bangebuks (Kryster & Kujon):
Bangebuks er en hiphop duo, bestående af Kryster/Ung Carlo(rapper) og Kujon(producer). Tilsammen leverer de hiphop der både appellerer til de forreste i publikum der lytter efter den dybe poesi, de i midten der bare vil hoppe til den tunge bas og til dem i hjørnerne der lytter efter alle de små detaljer.
Bangebuks fortæller historier om den skarpe side af ungdommen og det at finde sig til rette som den klovn man kan se sig selv som.
Sebastian Dalmar (DJ):
Sebastian Dalmar har gennem de sidste seks år etableret sig som en markant figur på den danske vinyl-DJ-scene. Han har spillet hundredevis af gigs, og har blandt andet udgivet to mixbånd som en del af DJ-duoen Hej Leif. Dalmar har haft æren af at opvarme for prominente kunstnere som Mona Moroni, Love Shop og Savage Rose og har optrådt på festivaler som Karrussel Festival, Distortion og Heartland. Denne aften i Lille Vega vil han præsentere et DJ-set bestående af oddball folk, eftertænksomt jazz, langsomme trommebreaks og benhård attitude fra sin alsidige pladesamling, som uden tvivl vil varme publikum op og forberede dem på aftenens support & hovednavn.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Enghavevej 40, 1674 Copenhagen, Denmark, Enghavevej 40, 1674 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets