Advertisement
Rewilding, møbler, menstruation – Morten Skou Andersen behandler hvad som helst i sine sange. Men han bringer det altid i spil i forhold til aktuelle debatter, og han har en særpræget evne til at finde en provokerende, grænseoverskridende vinkel, uanset hvad han synger om. For Morten er det en dyd at synge ud fra et synspunkt, som ikke er hans eget, også selv om det er ét, som hverken han eller ret mange andre deler. – Sang han virkelig dét? Musikken er rock og folk i alle mulige afskygninger og mellemting. Genrer som postpunk, visesang og neofolk går hånd i hånd. Morten og hans stramtspillende lille flok af et band med deres umiskendelige Morten Skouske sarkasme er efterhånden solidt etablerede i den danske undergrundsscene.
I april udkom albummet „Moderne desperation eller Det bliver jo blandet nede i maven alligevel,” hvor Morten og menneskerne er gået ned ad en beskidt, lo-fi baggyde, som de ikke har afsøgt før. Der er grimt og melankolsk dernede, men også fyldt med korte, catchy spydigheder, og Morten synger sin sjæl ud som aldrig før. Men sangene henvender sig som altid i en særegen sarkasme til enhver, der interesserer sig for verden omkring os.
Anmelderne skriver:
„En af de plader, man bare glædes over findes på markedet og i verden. Fire store herfra.” (Espen Strunk, Gaffa.)
„Sådan skal moderne samfundskritik lyde. Man ler og forstemmes. Og musikken stikker godt.” (Jens Blendstrup, Undertoner.)
„Forfriskende skæv og herligt anderledes!” (Rootszone.)
„Morten Skou Andersen og hans mennesker har skabt et album, der har meget på hjerte – og får det gjort med en voldsom energi og lidenskab. Lige noget vi trænger til i disse for menneskeheden så trange og trængte tider. Hermed varmt anbefalet.” (Capac.)
www.mortenskouandersen.bandcamp.com
www.mortenskouandersen.dk
https://www.facebook.com/share/1H755V9HEb/
Morten Skou Andersen: guitar og sang.
Monica Hjort Traxl: tangenter og kor.
Bo Hollænder: elbas og kor.
Allan Sonne: trommer og kor.
LIVE MUSIK på Café Brejning er med “𝐅𝐑𝐈 𝐄𝐍𝐓𝐑𝐄̀”, men caféens trofaste publikum honorerer altid vores gæstende musikere med Caféens "hatten rundt"-konceptet, hvilket er afgørende for vi fortsat får de fantastiske LIVE MUSIK events.
Kom i god tid og spis jeres aftensmad på Caféen. Der er som altid mulighed for at bestille lækker mad à la carte på Café Brejning🍴🍕🍔🧀🥗🍨🍷🍺☕🤩
Vi glæder os til at se jer 🎶🎵🤩🥰
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Borgergade 1, 7080, Borgergade 1, 7080 Børkop, Danmark, Vejle, Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











