Advertisement
																								 
											
                  	
                    Mød de to forfattere Liv Helm og Maria Grabowski i samtale med journalist og forfatter, Puk Qvortrup om deres nye bøger:'Jeg fryser'
og
*Hvis du er bange, så ryk tættere på*
Mandag d. 24. nov. kl. 18.30
Adgangspris 50,- + gebyr, køb på Billetto.dk
Om bøgerne:
Liv Helm: Hvis du er bange, så ryk tættere på
"En kvinde får kort før familiens sommerhusferie besked om, at hun har fået aktindsigt i sin journal fra 1993. Som 8-årig har hun fortalt om begivenheder, der i journalen omtales som ’grænseoverskridende adfærd’ i familien.
Hun vælger at tage i forvejen med familiens oppakning til ferien. På vejen må hun bevæge sig ind i en stor skov, som hun klapper sig igennem, da hun fra barnsben har været rædselsslagen for slanger. Da hun endelig når frem til sommerhuset, sætter hun sig på terrassen for at åbne den 11 sider lange journal, som strækker sig over et års noter.
Hun vil gerne lære denne 8-årige pige at kende som den, hun var. Men før hun ved af det, hører hun sin mands og sine to døtres forventningsfulde stemmer inde fra skoven. De har nået et tidligere tog, og posen med indkøbene til aftensmaden står stadig på den solbeskinnede terrasse. I de følgende ferieuger i familiens skød bevæger hun sig ved midnatstid og i tildelte rolige stunder igennem journalen, side for side.
Hvis du er bange, så ryk tættere på tager tråden op fra debuten Med hjertet i hånden og er en litterær undersøgelse af, hvor angstprovokerende det kan være at genbesøge en barndom; at lære sig selv at kende på ny for at blive i stand til at give lysten frem for frygten videre til sine børn. Hvor skræmmende livet kan være med alle sine eventyrlige prøvelser. Og hvor kraftfuldt frigørende det kan være at bevæge sig helt tæt på, ind i familiens mørke, og finde sin egen vej ud."
Maria Grabowski, Jeg fryser
Anna er mønsterbryder fra en socialt belastet familie i Thy. Hun har skabt sig et liv og en karriere i København, men da hendes mor bliver terminalt syg, må Anna sætte storbytilværelsen på pause og tage tilbage til Jylland for at passe hende. Mellem siddesår og morfinhallucinationer får familien grineflip, flødeskumskager og en ny tatovering. Sygdommen bliver til hverdag.
I omsorgsarbejdet for sin mor bliver Annas barndom vakt til live i glimt. Anna bliver mindet om den stærke kærlighed der var i opvæksten, men også om hvordan de i søskendeflokken ofte måtte passe på sig selv og hinanden som små voksne, når forældrene svigtede. Samtidig med at kræften tager Annas mor, eskalerer farens mangeårige alkoholmisbrug, og Anna må kæmpe for at holde sammen på sig selv og sit kærlighedsliv.
JEG FRYSER er en varm og grotesk fortælling, der går tæt på døden og opvæksten som bodegabarn. Det er Maria Grabowskis debutroman.
                  			Advertisement
																								 
											
                  	
                    Event Venue & Nearby Stays
Store Torv 5, 8000 Aarhus, Denmark, Store Torv 5, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
								    Tickets
								
							 
								
									Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place. 
								
							








