Advertisement
Eksklusiv sniglytter på ”Kosmiske Kindkys”.Nyt album fra Lars Lilholt Band udkommer den 11. november
Nu er der mulighed for 5 steder rundt om i landet at komme til en eksklusiv ”sniglytter-premiere”
på det nye album fra Lars Lilholt Band: ”Kosmiske Kindkys”.
Lars Lilholt vil fra scenen i København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Horsens fortælle om
tilblivelsen af det nye album, med historier og baggrunde, såvel tekstmæssigt som musikalsk for
hver eneste sang.
Kreative processer er nogle gange tilfældige, uforklarlige og noget nørdede, men Lars vil efter
bedste evne prøve at udfolde hver enkelt sangs historie.
Da han i sin tid blev spurgt om, hvor lang tid det tog at skrive Kald det Kærlighed, svarede han den
måbende journalist. ”Jo det tog 32 år. Jeg skulle først nå dertil, hvor historien kunne fæstnes til
papir”.
Det samme gælder for alle sangene på Kosmiske Kindkys.
Efter februar 2022 hvor han var så tæt på at miste livet, som man kan komme, er det med en
anden bevidsthed sangene er skrevet. De er dybt poetiske, humoristiske, glædesfyldte og
alvorlige.
Det er pladeversionerne af Kosmiske Kindkys vi skal høre, men Lars har naturligvis også guitaren
med og synger også et par af de nye sange live.
Med i billetten i til arrangementet følger en smuk illustreret bog med samtlige tekster, noder og
becifringer.
Lars vil signere alle bøger.
Det bliver en intim og eksklusiv ”sidde-ned-aften” med indlagt pause.
Der sælges kun et begrænset antal billetter pr. arrangement.
Sniglytterne på Kosmiske Kindkys foregår i følgende byer:
København, Hotel Cecil Søndag den 3. november kl. 15:00
Odense, Anarkist Mandag den 4. november kl. 20:00
Aalborg, Skråen T Tirsdag den 5. november kl. 20:00
Esbjerg, Tobakken Torsdag den 7. november kl. 20:00
Horsens, Horsens Ny Teater Tirsdag den 12. november kl. 20:00
Læs mere på www.larslilholtband.dk
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Anarkist, Albanigade 11, 5000 Odense C, Danmark,Odense, Denmark
Tickets