Advertisement
Thiemers Magasin er Københavns hyggeligste boghandel, og vi elsker at tale om vores læseoplevelser sammen med jer. Til læsekredsene mødes vi i en gruppe, hvor alle har læst bogen forinden. Når vi taler sammen om bøgerne, kan det være med til at give os nye perspektiver på værket, og det åbner for temaer og fortolkninger, som du måske ikke selv havde tænkt over undervejs i din læsning. Det er en uformel samtale, hvor alle kan væremed.
Så er sensommeren ved at indfinde sig, og vi glæder os til igen at diskutere og dele vores læseoplevelser med jer.
Tirsdag d. 8. oktober mødes vi og taler om 'En mindre detalje' af Adania Shibli.
OM ROMANEN: 'En mindre detalje' åbner i sommeren 1949 i Negev-ørkenen - et år efter Nakba, hvor over 700.000 palæstinensere blev fordrevet eller tvunget til at flygte efter oprettelsen af den israelske stat. Anført af en officer, som vi følger i romanens første del, udsletter en israelsk sikkerhedsstyrke en beduinlejr. Et af ofrene er en pige i teenageårene.
Mange år senere bliver en kvinde i Ramallah besat af en 'mindre detalje' i denne historie, som hun læser om i en notits i avisen. Hun begiver sig ud på et risikabelt roadtrip sydpå mod Negev - langt uden for de områder, hendes id-kort giver adgang til. Her indleder hun sig egen personlige efterforskning af, hvad der skete med den unge pige dengang i ørkenen.
OM LÆSEKREDSE I THIEMERS MAGASIN:
Læsekredsene er gratis for alle der er medlem og trubadur af Thiemers Magasin. At blive medlem og trubadur koster som udgangspunkt 39 kr. om måneden og giver 10% rabat på bøger og gratis adgang til lige så mange læsekredse, du har lyst til.
Du kan blive medlem og trubadur her: https://www.thiemersmagasin.dk/collections/bliv-trubadur
Skriv til os på [email protected] for tilmelding til læsekredsen.
Filips læsekreds har senest læst "JEG ER FAN"
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Thiemers Magasin, Tullinsgade 27, 1618 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark