Kærs KunstKafé: Frida Kahlo (tirsdag)

Tue Mar 01 2022 at 05:30 pm to 08:45 pm

Gastronomisk Innovation | Herlev

K\u00e6rs KunstKaf\u00e9: Frida Kahlo (tirsdag)
Advertisement
Få kunstnere har som Frida Kahlo været i stand til at sætte et så personligt præg på kunsten og vores måde at opfatte den på. Frida Kahlo var allerede i levende live en legende. Inspireret af mexicansk folkekunst og magisk realisme skabte hun ekstraordinært personlige og hudløse billeder. Igennem dem får vi indsigt i hendes farverige, dramatiske og smertelige liv, som ikke mindst var præget af en invaliderende trafikulykke og det stormfulde forhold til mural-maleren Diego Rivera.
Endnu en gang åbner Peter Kær, Folkeuniversitetet og Gastronomisk Innovation dørene til en sanselig og berigende aften i Kærs Kunstkafé.
Denne aften går kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær på opdagelse i kunstens forunderlige verden i selskab med kunsthistorikeren Annette Rosenvold Hvidt, en musiker og en dygtig kok i Gastronomisk Innovation i Atelier 1B på Kultorvet.
Vi ser på, hvordan en kunstner har flyttet grænser, udfordret vores forestillinger om kunst og vores måde at reflektere over livet på.
Samtalerne krydres med et musikalsk lydspor udført af en særdeles kompetent musiker. Og en kok fra Gastronomisk Innovation skaber en let ret, der matcher emnet for aftenen, så der også er noget til smagssansen.
NB: Prisen er inkl. let aftensmad
Programmet for aftenerne:
17:30 Dørene åbnes
18:00 Maden kommer på bordet
18:45 Kunsten foldes ud
19:30 Pause
20:00 Kunsten foldes atter ud
20:45 Tak for i dag
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Gastronomisk Innovation, Frederiksborggade 1B, 4.th, 1360 Copenhagen, Denmark, Herlev

Tickets

Sharing is Caring: