Kære mor – moderskildringer på film / snart i Cinemateket

Mon Apr 05 2021 at 06:00 pm

Cinemateket | Copenhagen

Cinemateket
Publisher/HostCinemateket
K\u00e6re mor \u2013 moderskildringer p\u00e5 film \/ snart i Cinemateket
Advertisement
Når Cinemateket genåbner i 2021, bliver det bl.a. med et stort fokus på moderen.
KÆRE MOR – MODERSKILDRINGER PÅ FILM
Få sandheder gælder for alle og til alle tider. Men alle har en mor. Det er en konstant i vores komplekse, uretfærdige verden, at moderen er arnested for liv, ofte også for tryghed og næring, og den favnende madonna finder vi som motiv i alle kulturkredse – også på film.
Men i kulturhistorien skrives moderen ofte ud til fordel for maskuline krigere og skaffere, og det kan nogle gange få os til at glemme, at moderen ikke bare er en abstrakt omsorgsfigur. Moderskabet er, som bl.a. Pasolini, Antonioni, Lynne Ramsey og Xavier Dolan har blik for, et hårdt og farligt arbejde.
Moderskabet bliver også interessant, når man ser på dets egenskaber i forhold til andre miljø- og samfundsmæssige størrelser end det biologiske og sociale. Økologi og økonomi, for eksempel. I en tid, hvor mange strukturer er bundet op på individualitet, kan graviditeten tjene som billede på, at mennesker i hvert fald til en start hænger uomtvisteligt sammen.
Samtidig er moderskabet som institution til debat. Måden, man er mor på, har mere med kultur end natur at gøre. Hvordan forholder vi os til alternative familiestrukturer, og i hvilken retning bevæger mor sig egentlig?
Til serien her, som både rummer kærlige, hadske, nøgterne og komplekse moderportrætter fra den vestlige kulturkreds, får vi besøg af både forskere og kunsthistorikere, bl.a. fra Louisiana og Nivaagaard, hvor Louisiana aktuelt har udstilling om samme emne, og Nivaagaard tidligere har haft udstillingen ”Historier om mødre”.
VIGTIGT:
Periode for serien, nærmere detaljer vedr. filmtitler og datoer for events annonceres først, når vi kan sige noget sikkert om genåbningstidspunkt.
Læs mere på https://www.dfi.dk/cinemateket/cinematekets-corona-forholdsregler).
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Cinemateket, Gothersgade 55, Copenhagen, Denmark

Discover more events by tags:

Entertainment in Copenhagen

Sharing is Caring: