KØN MUSIK #6 Kønnede normer i musikundervisningen

Wed Dec 08 2021 at 04:00 pm

Rhythmic Music Conservatory | Herlev

K\u00d8N MUSIK #6 K\u00f8nnede normer i musikundervisningen
Advertisement
Invitation til netværks og debatarrangement om kønnede normer og instrumenter i musikundervisningen d. 8 december kl 16 på RMC - Rytmisk Musikkonservatorium i København.
Foreningen Musikbevægelsen af 2019 og RMC - Rytmisk Musikkonservatorium er gået sammen om at afholde næste KØN MUSIK debatarrangement om normer og den skæve kønsfordeling blandt unge på instrumenter.
Ifølge danmarks statistik viser tallene, at der er stærke normer for hvilket køn i alderen 0-24 år der spiller bestemte instrumenter. F.eks. er fordelingen på el-guitar 1120 drenge og 244 piger, på el-bas er det 876 drenge og 311 piger, på slagtøj er det 3951 drenge og 829 piger. På sang er det derimod 678 drenge og 3198 piger og på klaver er det 4513 drenge og 8864 piger.
Der er som bekendt fortsat stor ulighed i den danske musikbranche, som skyldes komplekse strukturelle mekanismer som fx bias og blinde vinkler. Nogle af disse mekanismer og bias opstår allerede tidligt i ungdomsårene og har stor betydning for, hvordan den næste generation af musikere og musikskabere ser ud. Derfor vil Foreningen Musikbevægelsen af 2019 og RMC - Rytmisk Musikkonservatorium gerne invitere til et netværks og debatarrangement om køn, normer og roller i undervisningen af unge i musikskolerne og de videre musikuddannelser.
Til at oplyse og gøre os klogere på emnet har vi sammensat et panel bestående af Katrine Wallevik musikantropolog og Phd. samt Cecilie Cramer fra initiativet Poppilot (ROSA) og Agnete Seerup, som står bag Jazzcamp for piger (JazzDanmark).
Vi vil blandt andet gerne undersøge og debattere emnerne:
Undervisningsmetoder og inklusion - tryggere læringsrum
Repræsentation og rollemodeller i lærerstaben
Kønsstereotyper i musik - hvordan kan de udfordres?
PR og markedsføring - billede og video materiale til unge

Formålet med arrangementet er at dele erfaringer og viden for at inspirere musikundervisningsinstitutioner i bred forstand til at handle mere bevidst mod at skabe læringsrum, som bryder med kønsstereotyper for at understøtte en udvikling af en mere divers sammensætning af unge musikere og instrumentalister.
Vi håber derfor at se en eller flere repræsentanter fra jeres musikinstitution til at blande sig i samtalen og til en hyggelig og lærerig eftermiddag og aften på RMC - Rytmisk Musikkoncervatorium.
Tilmelding her: https://forms.gle/8n39eBMH7B8KrSTw5
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Rhythmic Music Conservatory, Herlev, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: