Advertisement
I podcasten RAPPERNES BOGKLUB tager Sean Lightfoot (Sean-Poul De Fré Gress), Marki Snøre (Søren Karim Bech - også kendt fra Bogfinkevej) og Aalen (Chr. I Mølgaard) livtag med skønlitteraturens klassikere – med henblik på at undersøge forholdet mellem rap- og prosatekster, at afstigmatisere rapperen i det senmoderne samfund og, ganske enkelt, at demokratisere fiktionslæsning. Ofte i selskab med en skiftende, prominent gæst fra det danske hiphop-miljø forsøger de tre værter at åbne litteraturen og afakademisere teoretisk tekstanalyse. I denne aalborgensiske specialudgave af Rappernes Bogklub på Bogcafé Ordgeist ser vi frem til, hånd i hånd med publikum og senere lytteren at blafre i vinden over det stormomsuste krydsfelt mellem høj- og lavkultur.
RAP OG LITTERATUR SOM INSPIRATION
Både Søren Karim og Sean-Poul arbejder i FGU og Rap Akademiet under UngiAarhus og har stor berøringsflade med unge mellem 14-25 fra hele Aarhus. Målgruppen er de unge, som ikke er i berøring med litteratur i hverdagen og som gerne skal blive inspireret af de tre rapperes møde med litteraturen.
På Ordgeist er der plads til 60 unge publikummer, hvoraf 50 allerede er forudbestilt.
Entré: 80 kr med forudkøbt billet 🎫
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Skipper Clements Gade 1, kl, Aalborg, Denmark
Tickets