Advertisement
Hej kulturaktør, kulturskaber og kulturelsker! Kom og vær med, når BRØK og Brønshøj-Husum Lokaludvalg inviterer til kulturtræf med omvisninger, mad, oplæg og samtaler!BRØK – Brønshøj Kulturhus har værtskabet til årets Kulturtræf i bydelen. Bydelens nyindrettede kulturhus åbnede dørene 22. august med fokus på fællesskab, naboskab og bæredygtighed. Kig dig omkring og blive inspireret. Bagefter er der gode indspark og inspiration at hente fra engagerede oplægsholdere, når vi sammen sætter fællesskaberne under debat i Plenum - kulturhusets nye arrangementssal.
Sammen med bydelens mange kulturskabere, kulturaktører og kulturentusiaster zoomer vi ind på, hvordan vi skaber deltagelse og meningsfulde fællesskaber i bydelen. Vi har inviteret Birgit Eriksson, som ved en masse om netop det. Senere på aftenen fortæller Martine Munksø om sine mange erfaringer med at skabe nye utraditionelle fællesskabsformer i bydelen.
Alle er velkomne men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejningen: https://billetto.dk/e/kulturtraef-2024-i-brok-aktive-og-meningsfulde-faellesskaber-billetter-1075520?utm_source=organiser&utm_medium=share&utm_campaign=manage_visit&utm_content=1
Hvordan skaber man deltagelse og nye meningsfulde fællesskaber? v/ Birgit Eriksson, professor i Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet.
Hvorfor er deltagelse og fællesskaber særligt vigtige i dag? Og hvordan udfolder de sig i kulturhuse? Det har Birgit Eriksson undersøgt i to store forskningsprojekter om danske og europæiske kulturhuse. På baggrund af sin forskning fortæller hun om de deltagelsesformer og fællesskaber, der udfolder sig i kulturhuse, og giver sit bud på, hvordan man kan styrke dem.
Martine Munksø
Martine har startet et væld af fælleskaber i bydelen igennem de sidste 10 år og løbende afsøgt nye formater og nye rammer. Hun startede Café Bröns, som blev ramme om nye kulturfællesskaber, men arbejder i dag ud fra en mere flydende position, hvor hun løbende finder nye rammer og opfinder nye hybridformater. Fællesnævneren og de faste ingredienser er dog uforandret: Kulturoplevelser og fællesskab.
Program:
Kl. 18: På opdagelse i BRØK
Kl. 18.30 / Plenum: Mad fra Café BRØK
Kl. 19 / Plenum: Oplæg: Hvordan skaber man deltagelse og nye meningsfulde fællesskaber?
v/ Birgit Eriksson, Institut for Kommunikation og Kultur, Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet.
Kl. 19.30: Snak ved bordene: Hvordan skaber vi stærke fællesskaber i bydelen? Udfordringer og muligheder i bydelen. Erfaringersudveksling.
Kl. 20.15: Underholdning
Kl. 20.30: Nye fællesskabsformer v/ Martine Munksø
Arrangeret i samarbejde med Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Brønshøjvej 3, 2700 Brønshøj, Denmark, Brønshøjvej 53, 2700 Brønshøj, Danmark,Copenhagen, Frederiksberg, Denmark
Tickets