Kronborg Backyard Ultra 2024

Sat Apr 20 2024 at 08:00 am to Tue Apr 23 2024 at 08:00 am

Helsingør ferieby | Helsingør

Kronborg Backyard Ultra
Publisher/HostKronborg Backyard Ultra
Kronborg Backyard Ultra 2024
Advertisement
Velkommen til Kronborg Backyard Ultra!
Hver time starter vi en ny runder på 6,7 km, og du har en time til at gennemføre runden og stå klar igen til en ny runde. Når du ikke ind til tiden, eller står du ikke klar i startboksen, når klokken ringer og starter en ny runde – Så er du DNF; Did Not Finish!
Løbet fortsætter indtil kun én løber er tilbage, som skal gennemføre sidste runde indenfor tidsgrænsen på en time, og dermed har vundet. Gennemfører den sidste løber ikke en sidste runde alene, så er der ingen vindere, men kun uforløste drømme.
Løbet er i 2024 et silver ticket løb, hvor vinderen vinder en plads på det danske Backyard Ultra "landshold", der i oktober 2024 skal dyste mod resten af verden.
Løbet er en del af Backyard Ultra Danmark, og således tæller ens resultat med på Løb-Langt listen, som du kan finde her: https://www.backyardultra.dk/loeblangt/
Hold øje med vores facebook side for at holde dig opdateret med nyt om løbet.
Lokation
Start og -målområde er i Helsingør Ferieby. Ruten er en flot og varieret rute på single track og grusveje.
Helsingør Ferieby byder på gode faciliteter til løbere og supportere. Supportere har adgang til en supporters lounge, hvor man kan slappe af mellem pauserne.
Bemærk, at det ikke er muligt at overnatte i telt eller lignende på pladsen fra fredag til lørdag.
Leje af feriehytter
I forbindelse med løbet har deltagere og deres supportere mulighed for at leje en feriehytte så mange dage man nu vil.
Alle hytterne har plads til op til 6 personer, og har køkken og badeværelse, og ligger i umiddelbar nærhed til start/målområde.
Som udgangspunkt skal man være ude af hytten kl. 10 om lørdagen, kl. 14 om søndagen eller kl. 10 om mandagen, men vi gør hvad vi kan for at sikre flesibilitet.
Prisen er 1.250,- for den første nat, og 1.000 kr. pr. efterfølgende nat. Bookes ved at kontakte Kronborg Backyard Ultra på Facebook.
Foreløbig tidsplan
Fredag d. 19. april
15:00: Check-in i bookede hytter
16:00-19:00: Mulighed for check in og afhentning af startnummer
18:00: Pastaparty
Lørdag d. 20. april
06:00 - 07:30 Check in og afhentning af startnummer
07:45 Racebriefing
08:00 Start på første runde
Herefter fortsætter løbet indtil kun én løber er tilbage.
Deltagerantal
Maks 120 løbere
Pris for deltagelse
650 kr. plus 10 kr. onlinegebyr.
Prisen inkluderer plads til mindre forplejningstelt (ikke beregnet til overnatning, men til udstyr og supportere), adgang til toilet, forplejning under løbet i form af mad hver 2. time og et basic depot med energi produkter fra vores partnere.
Maden vi serverer er hjemmelavet, vegetarisk og der kræses for løberne i køkkenet under hele løbet.
Deltagergebyret refunderes ikke, men du kan overdrage din plads til en anden løber.
Øvrige spørgsmål kan stilles til os på facebook.
Ret til ændringer forbeholdes.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Helsingør ferieby, Gammel Hellebækvej 60 A,Helsingør, Denmark

Sharing is Caring: