Advertisement
UAK er et klassisk kammerkor, der synger et varieret repertoire - med en forkærlighed for nyere nordisk musik. UAK, Unge Akademikeres Kor, består af både mere og mindre akademiske sangere i alderen 20-60 og ynder derfor blot at benytte ”UAK”.’Frihed er det bedste guld’ lyder det i første vers af Christian Henrik de Thuras oversættelse af svenske biskop Thomas Simonssons digt, der første gang blev trykt sandsynligvis omkring 1439. Originalt siger den svenske tekst: ”Vill dig själv du vara huld, du älske frihet mer än guld, ty med frihet följer ära! Frihed er i begge udgaver det mest værdifulde der findes.
UAK dykker ned i mange af de facetter som begrebet frihed indeholder og bærer frem. Frihed er forståelse for hinanden, frihed til at elske, frihed til at være – frihed er grundtanken i demokratiet. I en frihedsbuket af skønne melodier, vægtige tekster og lækre klange vil vi undeholde med med musik af bl.a. Evert Taube, Otto Mortensen, Marianne Søgaard, John Høybye, Anders Öhrwal og Lajos Bárdos.
UAK blev stiftet af Svend G. Asmussen i 1944, og koret kunne i 2024 fejre 80-års jubilæum som et af Danmarks ældste blandede kor. I dag øver UAK hver mandag på indre Nørrebro i København.
Dirigent, Kasper Beck Hemmingsen startede sin musikalske vej i Egebjerg Musikskole på Sydfyn og efter sin tid på Midtfyns Gymnasium fortsatte han sin uddannelse i Aarhus og Aalborg.
Han er uddannet i 2003 som kor- og ensembleleder fra Nordjysk Musikkonservatorium og underviser nu i korledelse, på det Kongelige Danske Musikkonservatorium, på Musikvidenskab på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og
på Sjællands Kirkemusikskole. Han dirigerer udover UAK også Kammerkoret Carmina.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Arendalsvej 1, 8600 Silkeborg, Denmark, Arendalsvej 1, 8600 Silkeborg, Danmark, Silkeborg, Denmark