Advertisement
Som afslutning på Open Doors’ Forfulgt 2025 inviterer vi til koncert med Simon Pedersen. Koncerten er gratis. Tag imod en musikalsk fredshilsen.
Lad harmonier skabe rum for fordybelse.
Syng opmuntrende ord til håb og trøst.
Modtag en melodiøs velsignelse.
I foråret 2025 tager Simon Pedersen på turné under nye rammer. Med vokalmusik som det bærende element, vil Simon sammen med sine musikere indbyde dig til eftertænksomhed og sangglæde.
Tidligere har Simon udgivet lovsangsmusik til det mere rytmiske segment af den danske kirketradition med sange som “Mit hjerte som bolig”, “Jeg overgiver mig” og hans modernisering af “I østen stiger solen op”.
Med dette projekt viser han sig fra nye sider og bygger bro til den danske folkekirke- og kortradition. Han trækker blandt andet på sin uddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus som både sanger, korarrangør og musikleder.
Sammen med sig har han musikerne Cathrine Breinholt Højlund (sang), Rikke Ploug Tvedt (sang) og Gustav Marcker Friis (bas, sang). Repertoiret er en blanding af Simons tidligere udgivelser samt nye tekster og kompositioner.
Glæd dig til en inspirerende og medrivende oplevelse!
Forfulgt 2025:
I løbet af tre dage inviterer Open Doors til fire arrangementer med fokus på og besøg fra den forfulgte kirke.
27. marts kl. 19: Kvindeaften i Aalborg
28. marts kl. 19.30: UpSide for unge i Aarhus
29. marts kl. 12.30: Inspirationsdag i Holstebro
29. marts kl. 19.00: Koncert med Simon Pedersen i Holstebro
Du kan læse mere om Forfulgt 2025 her: https://www.opendoors.dk/forfulgt-2025
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Nørrelandskirken, Døesvej 1, 7500 Holstebro, Danmark,Holstebro, Denmark, Struer