Advertisement
Kom og vær med til vores Send-off koncert inden vi drager mod musikfestivalen Summa Cum Laude i Wien d. 2-9 juli 🌞 Koncerten finder sted i Sankt Lukas Kirke søndag d. 21 juni, hvor vi vil fremføre vores koncertforestilling "Vand" for sidste gang på dansk jord, inden det går løs i Den Gyldne Sal i Wiener Musikverein.
Om vores koncertprogram Vand:
Koncertprogrammet “Vand” udforsker menneskets urgamle og dybt forankrede forhold til vand – det element, der både er vores forudsætning for liv og en evig kilde til fascination, frygt og forundring.
Gennem musikken kredser programmet om vandets delte natur: det livgivende og det livtagende. Vand fylder og former vores kroppe. Det er kilden til vores oprindelse og civilisationers vækst, men også årsag til katastrofer, tab og omvæltning.
Programmet stiller skarpt på den måde, vand omgiver os – som strømme og regn, som søer, floder og have - og inviterer publikum til at mærke både roen og kraften i vandets bevægelser, fra de stille, næsten meditative bølger til de voldsomme naturkræfter, der kan ændre landskaber og liv på et øjeblik.
Hvem er vi:
Voce Soleil blev grundlagt i september 2024 i Aarhus. Koret består af 40 sangere i alderen 20-35 år, som sammen skaber en unik oplevelse gennem musikken. Musikken er eksperimentel og koret udfolder sig kunstnerisk på tværs af flere sprog, polyfonik og andre musikalske greb og virkemidler. Med arrangementer der spænder over 6-12 stemmer vil man opleve komplekse samklange og polyrytmiske satser, der tager korgenren til nye højder.
📅 Dato: 21. juni
🕗 Tid: Kl. 20:00 (dørene åbner 19:30)
📍Sted: Sankt Lukas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
🎟️ Entré: Vi har to forskellige billettyper, som kan købes her: https://billetto.dk/e/sommerkoncert-med-voce-soleil-billetter-1878370?utm_source=organiser&utm_medium=share&utm_campaign=copy_link&utm_content=1
Vi glæder os til at se jer til et brag af en koncert! 💥
Advertisement
Event Venue
Skt. Lukas Kirke, Skt. Lukas Kirkeplads 1,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











