Advertisement
Vicky Knudsen skal på Greve Kommunes næste klimacafé tale om det, hun er allerbedst til, nemlig naturen. Udover et oplæg, der giver dig et helt nyt blik på naturen, får du også en guide til biodiversitets must-see’s i Greve Kommune og et grønt måltid, der smager af mere.Biodiversitet er et vores tids vigtigste emner, fordi antallet af arter er på stærk tilbagegang. Men indsigten af det tab kan blive springbrættet til et væld af fortryllende oplevelser i dyrenes og planternes verden og meningsfuld handling for at beskytte alt det, vi stadig har.
En af de bedste og mest levende formidlere af det budskab er Vicky Knudsen. Vicky er uddannet biolog og kendt fra radioprogrammet ”Vildt Naturligt” og tv-programmet "1 døgn, 2 hold, 3 dyr". Vicky skal holde det populære og efterspurgte oplæg "Biodi-hvaffor-en krise?".
I oplægget tager hun dig gennem, hvad biodiversitet er, hvorfor den er i krise, og hvad vi kan gøre – alt sammen med sin karakteristiske blanding af anekdoter, humor, faglig dybde og en helt unik og charmerende stemme. Selvom emnet kan virke dystert, er fokus i høj grad på håbet, og alt det naturen kan berige vores liv med, når bare vi lærer den at kende.
En stor del af oplægget vil handle om, hvad du selv kan gøre i din have eller på jeres fællesareal – for nogle gange kan selv små tiltag have en stor effekt. Der vil være både konkrete eksempler på, hvad der går galt, og hvad der går godt, hvad vi kan gøre, og hvad vi slet ikke skal gøre. Alt i alt for at blive lidt klogere på den, der er allerbedst til at skabe god natur – naturen selv.
Efter oplægget vil Greve Kommune fortælle, hvad vi sammen kan gøre her i kommunen for at beskytte og øge biodiversiteten, og det vil være muligt at komme med gode ideer. Men ikke mindst vil du blive præsenteret for en must see, før du dør-bucketliste over sjældne arter og magiske steder i Greve Kommune, som du skal se. Det er nemlig Vickys erfaring, at det som folk tit efterspørger, når interessen er vakt, er hvor de skal gå hen lige dér, hvor de bor, og hvad de skal kigge efter.
Og sidst, men ikke mindst, er der et grønt aftensmåltid med i prisen – som viser alsidigheden, og det lækre ved retter, som ikke kræver mere plads, end at de andre arter også kan være her.
Program:
17:00 – 17:45 Vicky Knudsen
17:45 – 18:00 Pause
18:00 – 18:30 Vicky Knudsen
18:30 – 18:45 Greve Kommune
18:45 – 19:15 Spisning
Har det vakt din interesse? Så skynd dig at købe billet. Pris: 75 kr. inkl. grønt måltid.
Bemærk, at fotografering af arrangementet kan forekomme til brug i PR-øjemed.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Greve Bibliotek, Portalen 2,Hundige, Roskilde, Denmark, Greve
Tickets