KIVIKKAT - Geerken/Lumholt/Osgood/Snöleoparden

Fri Jun 11 2021 at 08:00 pm

Trouver des billets | Copenhagen

Publisher/HostKoncertKirken
KIVIKKAT
Hartmut Geerken (DE) - Pauline Lumholt (GRØnland) - Kresten Osgood (DK) – Snöleoparden (DK)
Den højst originale musikalsk konstellation, KIVIKKAT, strækker sig over flere generationer og geografisk fra Tyskland over Danmark til Grønland. KIVIKKAT blev dannet i 2013 og består af den europæiske sværvægter inden for free-jazzen Hartmut Geerken og Pauline Lumholt, der er den ældste og førende udøver af inuitisk trommedans. Gruppens to øvrige medlemmer tæller Kresten Osgood, trommeslager, percussionist og musikalsk unikum, samt Snöleoparden, guitarist og multiinstrumentalist.
Orkestret byder publikum indenfor i hjertets og fantasiens rum, når de inviterer til grønlandsk fællessang, inuit ritualer, shamanisme, free-jazz, avantgarde og musikinstrumenter fra hele verden. KIVIKKAT's to senior medlemmer har nået alderen, hvor livekoncerter er en sjældenhed, så i lyset af den aktuelle situation er Hartmut Geerken med online fra Tyskland. Den hybride koncertform giver i øvrigt mulighed for et sjældent kig ind i Hartmut Geerkens instrumentskatkammer.
Hartmut Geerken
Den nu 81-årige Hartmut Geerken har igennem sit lange og usædvanligt produktive liv bevæget sig på kryds og tværs af kunstarterne og arbejdet med musik, litterære tekster, film, teater mm. I midten af tresserne stiftede han bekendtskab med Stockhausen og Ligeti i forbindelse med seminarerne på de berømte ”Darmstädter Ferienkurse – Internationale Ferienkurse für Neue Musik”. Han er kendt for sine banebrydende jazzkoncerter i Egypten, Tyrkiet og Afganistan, og ikke mindst det nære samarbejde med Sun Ra og en lang række af de største navne fra jazzen og avantgardens verden. Han har medvirket på flere end 100 pladeudgivelser og 30 bogværker i eget navn.
Pauline Lumholt
Sangeren og trommedanseren Pauline Lumholt er med sine 76 år en af de ældste, men også førende udøvere af den grønlandske inuitiske trommedans. Hun har gjort et imponerende stykke arbejde med at dokumentere denne musik og kultur på et tidspunkt, hvor den var i fare for at blive glemt. Pauline Lumbolt har bl.a. modtaget Det Grønlandske Hjemmestyres kulturpris i 1995 for sit arbejde.
Kresten Osgood
Skandinaviens måske travleste trommeslager og percussionist Kresten Osgood er et musikalsk fyrtårn i den moderne jazz og en ildsjæl i det danske jazzmiljø. I 2010 modtog han den prestigefyldte Ben Webster Pris for sin eminente rolle i dansk jazz.

Snöleoparden
Guitaristen og multiinstrumentalisten Snöleoparden (alias Jonas Stampe) har siden starten af 2000’erne stået for syrede og fritænkende musikalske eksperimenter - javanesisk black magic, pakistansk sufisme, grønlandsk inuit kultur og den indiske stormester Ravi Shankar.
Lauschangriff - Jazz fra Tyskland
Koncertrække med tyske og danske musikere inden for improvisationsmusik og jazz. Siden starten af 2020 har navne som Axel Dörner, Ute Wassermann, Magda Mayas, Eva Klesse, Thomas Lehn, Almut Kühne m.fl. gæstet Danmark og spillet sammen med danske kolleger.
Koncerten er en del af Det dansk-tyske kulturelle venskabsår.
Organiseret af Goethe-Institut Dänemark i samarbejde med KoncertKirken.
Billetter a 100 kr kan købes på Billetto:
https://billetto.dk/e/kivikkat-geerken-lumholt-osgood-snoleoparden-billetter-537408
Evt resterende billetter sælges i døren.
HUSK CORONA-PAS OG MUNDBIND!

Event Venue

Trouver des billets, Blågårds Plads 6A, Copenhagen, Denmark

Sharing is Caring: