Kira Skov Sings Billie Holiday feat. Spacelab & Nordic String Quartet – DR Koncerthuset / CJF 2021

Tue Jul 20 2021 at 08:00 pm to Wed Jul 21 2021 at 10:00 pm

DR Koncerthuset | København

Kira Skov
Publisher/HostKira Skov
Kira Skov Sings Billie Holiday feat. Spacelab  & Nordic String Quartet \u2013 DR Koncerthuset \/ CJF 2021
Advertisement
Copenhagen Jazz Festival & DR Koncerthuset præsenterer Kira Skov “Sings Billie Holiday” med musikerne fra Spacelab og Nordic String Quartet.
Tirsdag 20/7, kl. 20:00 i Koncertsalen
Onsdag 21/7, kl. 20:00 i Koncertsalen
Kira Skov har samlet et fantastisk hold af musikere fra jazzens og den klassiske musiks verden til en nyfortolkning af ikonet Billie Holiday i DR Koncerthuset. Akkompagneret af Nikolaj Hess, AC og Mikkel Hess fra Spacelab og Nordic String Quartet skaber Kira Skov sit eget univers omkring én af jazzens største stemmer.
Billie Holidays vidunderlige stemme og hendes uafrystelige nærvær på indspilninger og filmklip påvirker alle lyttere fra første bekendtskab. Hun var den største, hun er den største – ingen har præget jazzscenen som hende, og der findes næppe nogen sangerinde med base i jazz, soul eller rock, som kan sige sig fri for at være under indflydelse af hendes geniale fortolkninger. Det kan lyde banalt at påstå, at Billie Holiday kun ”sang sig selv” – at hendes turbulente liv afspejler sig i hendes sang – men ikke desto mindre er det en sandhed uden modifikationer.
Sangerinden Kira Skov er ikke gået ramt forbi: “Jeg har lyttet til Billie Holiday siden mine tidlige teenage-år. Jeg fandt en plade med det legendariske, smukke og dragende billede af Billie, med den famøse blomst i håret, da jeg var 13 år gammel. Siden har hun gennem årene leveret soundtracket til store dele af mit liv”.
Når man hører nye fortolkninger af de sange, Billie Holiday sang, kommer man let til at sammenligne med de oprindelige indspilninger. Det kan ikke undgås. Når man hører Kira Skov, bliver det dog hurtigt klart, at her er en sangerinde, der undlader ethvert forsøg på at lyde som Billie Holiday. Kira Skov lyder som Kira Skov, og med sine særegne og personlige fortolkninger bringer hun sange fra 40’erne og 50’erne ind i nutiden. Sange, der har fulgt hende – sange, der har haft uendelig stor betydning. Kira Skov fortolker dem med stemning, atmosfære og sjælden emotionel dybde.
”Med mine fortolkninger forsøger jeg på min egen vis at vække Billies ånd til live for en stund, og det er min store kærlighed og respekt for hendes fortolkninger af nogle af de største klassikere, der er udgangspunktet”.
Kira Skovs Holiday-fortolkninger på udgivelsen "Memories of Days Gone By" blev en kæmpe succes, der kastede flotte anmelderroser af sig, og hun har efterfølgende spillet et hav af koncerter med pladens originale line-up af musikere. Under årets festival har hun valgt at blande kortene på ny og ser frem til at præsentere nogle af de helt store evergreens i et nyt univers. Denne gang akkompagneret af Hess/AC/Hess Spacelab og Nordic String Quartet.
Line up:
Kira Skov – vokal
Spacelab
Nikolaj ‘The Champ’ Hess – Piano / Wurlitzer / Organ
Anders ‘AC ‘Christensen – Acoustic / Electric Bass
Mikkel Hess – Drums
Nordic String Quartet
Heiðrun Petersen, violin (FO)
Mads Haugsted Hansen, violin (DK)
Daniel Eklund, bratsch (SE)
Lea Emilie ­Brøndal, cello (DK)
Copenhagen Jazz Festival 2021 finder sted den 1.-24. juli. Læs mere og se programmet på www.jazz.dk
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

DR Koncerthuset, Ørestads Boulevard 13, København, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: