Advertisement
En af Skandinaviens mest sejlivede og legendariske bluesmestre fyldte 70 i februar 2025 – og har markeret dette med en stribe koncerter med sit band rundt om i landet, herunder under en i BRØK hos Music House Brønshøj 9. september.Kenn Lending har i over 50 år været en institution i dansk og nordisk musikliv. Først som guitar ace bl.a. i det legendariske latin funk band Himmelexpressen og fra 1980 med hans eget Kenn Lending Blues Band. Siden 1980 har dette band spillet tusindvis af succesfulde koncerter i ind- og udland, hvor humor, alvor, virtuos spilleglæde og et pakket dansegulv, har været faste ingredienser
Kenn’s filosofi er enkel og effektiv: Blues er som et sprog man må tilegne sig, for at kunne fortælle sin egen personlige historie. Kenn’s egne sange har derfor fyldt godt op, både på KLBB's 13 albums og på bandets repertoire. Sangene henvender sig ligeledes til alle som holder af den afro-amerikanske musiktradition og Kenn henter inspiration i nærmest hele denne palet af stilarter, med en umiskendelig personlig sound, uden
nogensinde at forlade blues’ens univers eller miste den blå tone. Bandet er også en kreativ legeplads, hvor de fantastiske musikere, som han altid har omgivet sig med, har optimal mulighed for, at improvisere og præge musikken med deres indlevende virtuositet og personlighed. Derfor er to koncerter med KLBB aldrig helt ens.
Kenn fik den traditionelle "blues-mesterlære" igennem sit lange venskab og samarbejde med bluessangeren og barrelhouse pianisten Champion Jack Dupree, født 1909 i New Orleans. Fra 1978 og til Jack Dupree's død i 1992, spillede duoen over 1000 koncerter i 35 lande og stater i Europa, Afrika og Nordamerika. Deres nærmest symbiotiske sammenspil kan høres på mere end 20 pladeindspilninger.
Kenn Lending har udgivet 13 albums i eget navn, og medvirker på langt over 20 albums med amerikanske kunstnere som Champion Jack Dupree, Memphis Slim, Mickey Baker, Louisiana Red, Luther Allison, Aron Burton, Janice Harrington, Lillian Boutté og det amerikanske rockband The Band. Vinyl debuten havde han allerede i 1976, med latin funk bandet Himmelexpressen, som han spillede med og komponerede til, fra 1972 til 1979.
Selvom Kenn måske på papiret nærmer sig sidste salgsdato, har han bestemt ikke skruet ned for hverken tempoet eller spilleglæden. Han nyder stadig gerne at møde sit publikum og spille den musik han elsker, i mange år endnu. Musik, der trækker på en tradition, hvor en sejrsfølelse over mørke og angst, skaber en stemning af optimisme, fest og glæde, som vi har så meget brug for i disse tider. Kenn er også stadig den friske og glade spillemand, som elsker at give sit publikum alt hvad det kan trække, og han glæder sig lige så meget til hvert eneste spillejob, som han altid har gjort.
Entré: 180 kr.
Arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Brønshøjvej 3, 2700 Brønshøj, Denmark, Brønshøjvej 53, 2700 Brønshøj, Danmark, Frederiksberg, Denmark
Tickets