Advertisement
En aften med Kefa Abu Ras hvor Kafé Kloden sætter fokus på Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene. Hvordan styrker vi kvinders og pigers rettigheder og muligheder?
Kefa er feminist og ildsjæl med et utrætteligt engagement for at sikre kvinder retten til at leve et frit liv uden vold. Hun kom til Danmark fra Jordan som 21-årig og har siden været bosat i Odense. Hun har mere end 15 års erfaring som konsulent inden for integration og er en passioneret kvinderetsforkæmper både i og udenfor Danmarks grænser, bl.a. som bydelskonsulent i Vollsmose Sekretariatet, hvor hun har ledet civilsamfundsindsatsen Bydelssøstre. Senest har hun stået i front for at oprette organisationen Søstre mod Vold og Kontrol, som hun i dag er talskvinde og frivilligchef for. Kefa fortæller om sit engagement, og vi beder hende tage stilling til, hvordan vi – “de velmenende feminister” – støtter op i en tid, hvor #Metoo og identitetspolitik er i fokus.
Genåbningen af Kulturmaskinen sker selvfølgelig i henhold til gældende retningslinjer for coronapas og forsamlingsloftet.
Vi glæder os til igen at åbne dørene for foredrag med udfordringer og næring. Fællesspisning er desværre ikke muligt. Kulturmaskinens bar er åben. Kom i god tid og find din plads i ro og mag.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Kulturmaskinen, Frølageret, Svendborg, Denmark
Tickets