Advertisement
Katinka Band er hyldet og elsket af mange, men er først og fremmest et projekt, som er båret frem af en ukuelighed og en insisterende ægthed. Katinka Band markerer sig ved at være helt igennem egenrådige, og deres eksperimenterende og poetiske popmusik skabes hverken efter skabelon eller på bestilling.Tidligere i år udkom ’Vi Lader Bare Som Om’ - det fjerde album fra Katinka Band, som er produceret i samarbejde med Søren Buhl Lassen (Blaue Blume, Guldimund, Brimheim, Lucky Lo, med flere).
For nyligt annoncerede Katinka Band at de indstiller bandkarrieren og går hver til sit, når efterårets koncertturné er ovre:
Kære dejlige, syngende og loyale publikum.
I dag har vi annonceret, at det bliver vores sidste Danmarksturné med Katinka Band her til efteråret.
Efter 10 års musik-ægteskab har vi besluttet os for at trække stikket i Katinka Band. Det har været de vildeste, sjoveste, skøreste, dejligste, hårdeste og mest lærerige 10 år, vi har grædt og grint sammen, men først og fremmest er vi vokset op sammen. Det har ikke været en nem beslutning for os, men når man bliver voksne sammen, skal der også være plads til at vokse i forskellige retninger og afprøve nye samarbejder og konstellationer.
Vi er alle sammen meget stolte af alt det musik og alle de oplevelser, vi har skabt. Vi er stolte af, at vi har verdens bedste fans, der har tudet og danset og sunget op til os, uden jer var der intet Katinka Band. Vi er alle enige om, at det er til koncerterne, vores sange får liv. I mødet med jer.
Derfor vil vi også gerne slutte 10 års Katinka Band cirkus med en Danmarksturné, hvor vi kan opleve magien en sidste gang sammen med hinanden og jer.
Vi håber, vi ses derude i mørket.
Mange kram fra
Katinka Band
Oplev Katinka Bands allersidste koncert sammen live på Tapperiet lørdag den 30. november!
www.katinka.band
Support: Reveal Party
Emily Holm Nyhuus, der er kvinden bag navnet Reveal Party, skriver sange om at eksistere i et kaos af komplicerede følelser, og hvordan man kan være nødt til at kappe enhver forbindelse til dem, når de bliver for svære. "Cut your feelings, like me", er hendes stille råd på åbningsnummeret til debut-ep’en, ‘You Stole a Year of My Life’, der i 2020 etablerede Reveal Party som et af de stærkeste nye bands på den danske musikscene og høstede roser af både danske og internationale medier.
Reveal Party fortæller historier om kærlighed og sit liv som transkvinde med en tongue-in-cheek, spiddende sarkasme. Inspirationskilderne er både smertelig midwest emo og opløftende popsange, og derfor klinger Reveal Partys musik både af melankoli og håb. Fælles for sangene er de skarpe, rå tekster, Emily’s bløde, men stålsatte stemme og et hav af distortede guitarer.
I 2023 udgav hun sidste led i EP-trilogi med den samlede titel ‘Favourite Person’. www.facebook.com/revealpartyonline
• Lørdag 30. november kl. 21:00
• Dørene åbner kl. 20:00
• Ståpladser
• Forsalg: 250 kr.
• Der er kun få billetter tilbage til koncerten
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Tapperiet, Søndre Badevej 1, 4600 Køge, Danmark,Køge, Koege, Denmark
Tickets