Advertisement
JONAS EIKA forfatterHENRIK GRØNDAL LUND vært & sognepræst
Jonas Eikas seneste roman 'Åben himmel' er en fantasi over den kristne kvindebevægelse beginerne, der opstod i begyndelsen af 1200-tallet. For første gang i det kristne Europa begyndte mange kvinder at leve hverken i ægteskab eller kloster, hverken som nonner eller lægkvinder, og fandt i stedet sammen i små, autonome kollektiver rundt om i Belgien, Tyskland og Frankrig.
I romanen følger vi et lille beginerhus i byen Liège, der kæmper imod forfølgelse fra Kirken og efterhånden slår sig sammen med byens fattige og marginaliserede. Imens begynder beginen Ida at få visioner om den unge Jomfru Maria, en mangetydig Jesus og et indviklet hierarki af engle, der arbejder hårdt for at føre Guds planer ud i livet. Gradvist og modvilligt træder Ida frem som profet, mens hun samtidig forsøger at give sig hen til dem, hun elsker.
'Åben himmel' er en genrebrydende historisk roman om skam, begær og alt det besværlige og vidunderlige ved at skabe et fælles liv.
Jonas Eika er forfatter til 'Lageret Huset Marie', 'Efter solen' og senest 'Åben himmel'. Derudover har han redigeret et udvalg af Ivan Malinowskis digte under titlen 'Er døden ikke politisk?' og i samarbejde med Nanna Dahler oversat den amerikanske forfatter Jackie Wangs Carceral Capitalism til dansk (Fængselskapitalisme, ovo press 2021).
Jonas Eika har blandt andet modtaget Blixenprisen og Nordisk Råds Litteraturpris.
fri entré
Katedralsamtalen er en del af Århundredets Festival
FOTO Daniel Hjort
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Aarhus Domkirke, Domkirkepladsen 2, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus