Advertisement
Karens Comedy Club – Sydhavnens Open Mic for dansk comedyAftenens vært: Gritt Jakobsen
⦾⦾⦾⦾⦾
Gratis adgang
Døre kl. 19.30
Show kl. 20-22
⦾⦾⦾⦾⦾
’Open Mic’ er et koncept, hvor komikere kommer forbi og afprøver deres materiale, for at teste hvilke jokes der får taget til at lette, og hvilke der maveplasker hårdt på gulvet. En Open Mic er komikernes øvelokale, deres træningscenter. Et kig helt ind i arbejdsrummet.
Det betyder, at du til Open Mic på Karens Comedy Club måske kommer til at opleve den spæde fødsel af de sjoveste jokes performet af nogle af Danmarks mest garvede komikere – men også fra splinternye komikeraspiranter.
Til hver Open Mic vil der være en vært; en rutineret komiker, som sørger for et højt niveau gennem hele aftenen.
▷▷ Aftenens vært: Gritt Jakobsen
Siden sin standup-debut i 2021 har komiker Gritt Jakobsen haft travlt. Hun blev semifinalist ved DM i Standup 2022, vandt talentprisen ved Up Festival 2023 og deltog i december samme år i "Grin til Gavn", som kan ses på TV2 Play. Gritt har optrådt på nogle af landets største scener – heriblandt Kærligheden på Skanderborg Festival, Folkemødet, Bakken, Tivoli – og har været blandt hovednavnene på Danmarks største comedyklub, Comedy Zoo.
Når Gritt går på scenen, tager hun publikum med på en underholdende rejse gennem hverdagens akavede øjeblikke. Med sit karakteristiske kropssprog, skarpe observationer og personlige historier skaber hun en særlig forbindelse med publikum og inviterer dem direkte ind i sit humoristiske univers.
Gritt Jakobsen har en baggrund i teater og arbejder ligeledes aktivt med sketches – blandt andet i samarbejde med Dummy Entertainment, som står bag den populære sketch-platform Klamedia.
Derudover har Gritt erfaring med radio. Hun har haft sit eget radioprogram på P3, "Ugen der Gritt", og har desuden lavet sommerens weekendmorgenradio på samme kanal.
▷ De kommende datoer for Karens Comedy Club er 11. november og 9. december fra kl. 20-22.
Arrangementet er gratis og støttet af Karens Mindes Kulturfond.
▷ Karens Comedy Club er arrangeret af de to barndomsvenner og comedy-fans Johannes Drabæk og Peter Lykkebo
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV, Danmark, Frederiksberg, Denmark