Advertisement
Et åndehul i juleræset fyldt med julens smukkeste stemmer og stemninger fra de nordiske lande. Vokalensemblet Ars Nova Copenhagens traditionsrige julekoncert præsenterer i år musik af blandt andre Grieg, Sibelius, Nielsen, Lidholm, Thorvaldsdottir og Nørholm. Det er “Jul i Norden”.Ensemblets sangere og chefdirigent Sofi Jeannin har sammensat et program, der afspejler, at gruppens medlemmer kommer fra de nordiske lande. Hvilke sange luner de svenske hjerter ved juletid? Hvilke fortællinger hører man ved pejsen i det norske? Og er Sibelius julesange faktisk de smukkeste i hele Norden? Eller er det de danske julesalmer, der i sin enkelhed rummer julestemningen? Det og meget mere kan du måske få svar på ved denne lejlighed.
Ars Nova Copenhagen har over en længere årrække etableret sig som et af verdens fineste vokalensembler med en lyd og kvalitet, som få andre kan matche. Gruppen har turneret i mere end 40 lande, senest i 2024 til USA, Italien, Tyskland og Færøerne. Foruden en fast årlig koncertsæson i det danske. Ars Nova har vundet flere priser for deres mange albumudgivelser, blandt andet en amerikansk Grammy. Tidligere chefdirigenter tæller prominente navne som Bo Holten, Tamas Vetö og Paul Hillier.
Gruppens 12 sangere er ved koncerten:
Ann-Christin Wesser Ingels (SE), Kate Macoboy (AU), Mari Øyrehagen (NO), Hanne Marie le Fevre (DK), Þórgunnur Anna Örnólfsdóttir (IS), Francine Vis (NL), Luís Toscano (PT), Kristoffer Appel (DK), Jakob Skjoldborg (DK), Asger Lynge Petersen (DK), Rasmus Kure Thomsen (DK), Mikkel Tuxen (DK).
Under ledelse af Sofi Jeannin (SE/FR)
Entré: 50 kr.
Billetter kan købes via Ellevang Kirkes hjemmeside: www.ellevangkirke.dk
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Ellevang Kirke, Jellebakken 42,Gammel Vejlby, Arhus, Denmark
Tickets