Advertisement
I forbindelse med at Sokkelund Sangkor i år kan fejre 40-års jubilæum opfører vi for første gang Bachs storslåede "Magnificat" sammen med pragtværket Juleoratoriet. Teksten udgøres af Marias lovsang fra Lukasevangeliet og passer således både musikalsk og tematisk fantastisk sammen med de tre første dele af Juleoratoriet.Solisterne:
Trine Wilsberg-Lund (s)
Mareike Morr (a)
Richard Refsch (t)
Hans Christoph Begemann (b)
Det er mere end 20 år siden Morten Schuldt-Jensen og Sokkelund Sangkor for første gang sammen med Leipziger Kammerorchester begejstrede det københavnske koncertpublikum med en frisk, 'slank' udgave af Händels Messias. I 2011 brød koret så traditionen og opførte i stedet Bachs Juleoratorium. Koncerterne blev så stor en succes, at Sokkelund Sangkor besluttede fremover at skifte mellem Messias og Juleoratoriet.
En særlig tradition ved disse anmelderroste julekoncerter er introduktionen, hvor dirigent – med hjælp fra solister, kor og orkester – forklarer og illustrerer udvalgte dele af værket, f. eks. med fokus på et musikalsk tema eller virkemiddel, eller på hvordan en teologisk pointe bringes til udtryk i musikken.
Introduktionen begynder en time før selve koncerten, og varer ca. 30 min.
Dørene åbnes 1½ time før koncerten, og der er adgang også under introduktionen.
Koncerten finder også sted fredag d. 6. 12 kl. 20.00
www.sokkelundsangkor.dk
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Garnisonskirken, Sankt Annæ Plads, Sankt Annæ Plads, 1250 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets