Joseph Stiglitz - International Forfatterscene - VENTELISTE

Mon Sep 12 2022 at 07:30 pm

Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek | Copenhagen

Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek
Publisher/HostDen Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek
Joseph Stiglitz - International Forfatterscene - VENTELISTE
Advertisement
International Forfatterscene med Nobelprismodtager i økonomi, Joseph Stiglitz, og Noa Redington
Arrangementet er udsolgt. Du kan skrive dig på venteliste her: https://www.billetlugen.dk/campaign/joseph-stiglitz-waiting-list
Joseph Eugene Stiglitz er amerikansk nobelpristager i økonomi, professor ved Columbia University og cheføkonom ved Roosevelt Institute. Mød Stiglitz til en samtale om USA og Europa i en tumultarisk tid, hvor forvaltningen af samfundsøkonomien er sat til debat.
I Dronningesalen vil Stiglitz give os et indtryk af USA netop nu – efter Trump – og på vej ind i midtvejsvalget, og desuden rette blikket mod Europa. Stiglitz er tidligere senior vicepræsident og cheføkonom i Verdensbanken og medlem af og formand for den amerikanske præsidents Council of Economic Advisors.

Fra økonomisk krise til social retfærdig vækst i Europa
I sin nyeste bog fra 2019, Rewriting the Rules of the European Economy - An Agenda for Growth and Shared Prosperity. Her fremlægger Stiglitz de økonomiske rammer for et Europa med hurtigere og mere social retfærdig vækst, og beskriver, hvordan Europa befinder sig i krise med træg økonomisk vækst i mange lande, udbredt indkomststagnation og recession, der har alvorlige politiske og sociale konsekvenser. De europæiske regeringer har ikke reageret tilstrækkeligt på de dybtliggende problemer og de økonomiske og politiske fiaskoer har bidraget til fremkomsten af ekstremistiske partier på højrefløjen. Hvis Europa skal vende tilbage til en innovativ og dynamisk økonomi – og hvis der skal være delt velstand, social solidaritet og retfærdighed – så skal EU-landene bryde med deres nuværende, destruktive bane. Bogen byder på konkrete strategier til fornyelse, inden for både mikro- og makroøkonomien, herunder centralbankvirksomhed, offentlige investeringer, konkurrencepolitik og virksomhedsledelse.

Euro eller ej?
Stiglitz har i sin bog fra 2016 The Euro And Its Threat To The Future of Europe beskrevet, hvordan Euroen udgør en trussel mod Europas fremtid. Euroen har gjort den økonomiske ulighed større og delt Europa mellem kreditorer og debitorer og problemerne er ifølge Stiglitz blevet forstærket af en fejlslagen økonomisk politik fra de mest magtfulde landes side. I bogen konkluderer han, at det er bedst for EU at bevare euroen og gennemføre de nødvendige reformer, der blandt andet bør være en bankunion, indførelse af en form for euroobligationer, en centralbank, der ikke kun har fokus på inflation, men på beskæftigelse - samt en mere retfærdig skattepolitik og fjernelse af grænser for offentlige budgetunderskud.
Joseph Eugene Stiglitz
Joseph Eugene Stiglitz er amerikansk nobelprismodtager i økonomi, professor ved Columbia University og cheføkonom ved Roosevelt Institute. Stiglitz modtog i 2001 Nobelprisen i økonomi sammen med George Akerlof og Michael Spence for sin analyse af konsekvenserne af asymmetrisk information i en markedsøkonomi. I 2011 blev Stiglitz udpeget af Time Magazine som en af verdens 100 mest magtfulde mennesker.
Noa Redington
Noa Redington er tidligere særlig rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt, men i dag arbejder Noa Redingtion som politisk kommentator Politiken og TV2 News. Han er kendt for sine skarpe analyser af det aktuelle politiske landskab.
Noa Redington er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og Columbia University, New York og har førhen arbejdet som redaktør på blandt andet Weekendavisen og Ugebrevet Mandag Morgen.

Arrangementet foregår på engelsk.

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\
Billetter:
Standard 125,- Studerende 65,- Diamantklub 75,-
Meld dig ind i Diamantklubben: https://www.kb.dk/arrangementer/diamantklubben
\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\
Praktisk info:
Det Kgl. Bibliotek følger nøje med i myndighedernes anbefalinger ang. tiltag mod spredning af COVID-19.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, Copenhagen, Denmark

Tickets

Discover more events by tags:

Food-drinks in Copenhagen

Sharing is Caring: