Advertisement
Kender du det med, at der er nogle ferier man gentager, fordi alt lige fra den fedtede solcreme til drinksene i baren bare var HELT rigtige. Ligesom nogle restauranter bliver favoritter, fordi stemningen rammer dig på den helt rigtige måde. Og så er der de der venskaber, som bliver lidt vigtigere end de andre fordi man har den samme helt platte humor, og man griner helt nede fra maven. Nåmmen det er faktisk præcis sådan, vi har det med Jonatha Brooke. Det her fine lille væsen trådte i februar 2024 ind i garagen med hendes vanvittige sange og varme nærvær og ja hun havde os faktisk ved “hello”. Hendes koncert her i Fikumdik var lidt en milepæl for os, og vi har siden krydset fingre og tæer for, at vi kunne lokke hende tilbage.
Nu er det igen lykkes vores gode ven trommeslageren Kent Olsen at stable en række koncerter på benene i Danmark. Og selvom vi måtte helt til København og dele byens bedste Shavarma med Kent, så er vi sindssygt stolte over, at der er blevet krammet ja tak til en gentagelse af en magisk aften Fikumdik.
Jonatha Brooke er kendt for sin unikke blanding af folkemusik, pop og rock, og hun har i mere end tre årtier leveret en imponerende række af vellykkede albumudgivelser.
Jonatha Brooke startede sin karriere som en del af duoen The Story, men har sidenhen gjort sig bemærket som soloartist med album som "Plumb", "10 Cent Wings”, “Back in the Circus" og “The Works”. Hendes sange er præget af både en stærk personlighed og en lyrisk dybde, der har gjort hende til en favorit blandt kritikere og publikum verden over.
Jonatha Brooke optræder med sit band og præsenterer et udvalg af sange fra hele karrieren. Koncerterne vil være en unik mulighed for at opleve en af de mest ikoniske singer-songwriters i nyere tid.
Line up: Jonatha Brooke: vokal, guitar, mandolin ; Sean Driscoll: guitar, kor ; Morten Jay: bass, kor ; Kent Olsen, trommer
Dørene åbnes kl. 19.00
Koncert kl. 20.00
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Fikumdik Kaffe, Trindsøvej 4,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets