Advertisement
Søndag den 10. november inviterer vi igen indenfor til et af de populære JazzBrunch-arrangementer, der kombinerer en skøn jazzkoncert, lækker brunchanretning ved Køkkenet OM:HU, og søndagshygge i koncertsalen.Som led i den grønne omstilling på Tapperiet, er brunchserveringen til JazzBrunch vegetarisk, og består af lækre og bæredygtige vegetariske anretninger.
Til JazzBrunch i november er det Martin Fabricius Trio der spiller koncert:
Den københavnske vibrafonist, Martin Fabricius, grundlagde sin trio i 2007. Siden da er det blevet til fire anmelderroste album og turnéer i Skandinavien, Tyskland, Kina og Afrika. I dag er trioen en af de mest spillede jazz bands på Danmarks Radio og afspilninger på både P8 og P2 vidner om, at musikken åbner sig op og byder nye jazz lyttere velkommen.
Store vidder, mystiske landskaber, togture, smukke ballader, en krig, en helt, tid til le og tid til at græde. Musikken fra trioens seneste album 'New World' byder på en rejse ind i Martin Fabricius og hans tro følgesvende, bassisten Andreas Markus og trommeslageren Jacob Hatholt's, forunderlige univers. Her er tid til ro og fordybelse, men også masser af energi og spilleglæde når de tre virtuoser folder sig ud.
Som tidligere elev af vibrafon legenden Gary Burton, har Martin gennem årene udviklet sin egen teknik og stil, som bringer de historier og malerier til live, der udgør kernen i hans kompositioner. Hvis du kender lyden af vibrafon fra andre musikkerer, vil du i Martin Fabricius' spil høre instrumentet spillet på en ny fængslende måde. Fuld af dynamik, udtryk og magi i vær en frase.
”Det er berusende smuk musik. Fabricius' sans for den enkle melodi kombineres med knusende roligt spil. Her står tiden stille og den meditative ro forplanter sig til hver en celle i den lyttende krop. Det er filmisk smukt. […] De laver musik som ingen andre. Trioen udstråler en afklaret modenhed, der er med til at bringe dem op i international klasse.” - JazzNyt
Line up:
Martin Fabricius: Vibrafon
Andreas Markus: Bas
Jacob Hatholt: Trommer
www.martinfabricius.eu
Brunch
Køkkenet OM:HU serverer en lækker, vegetarisk og bæredygtig brunch, der tager udgangspunkt i årstidens råvarer og lokale produkter. Maden er tilberedt med fokus på ordentlige og smukke måltider - og med den grønne profil for øje. Brunchserveringen er inkluderet i billetprisen - drikkevarer kan tilkøbes. www.facebook.com/p/Køkkenet-OMHU-100086212275642
• Søndag 10. november kl. 11:00
• Dørene åbner kl. 11:00
• Unummererede siddepladser
• Forsalg: 300 kr.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Tapperiet, Søndre Badevej 1,Køge, Koege, Denmark
Tickets