JADA [Support: Pil] | Royal Arena | lørdag 11. november 2022

Fri Nov 11 2022 at 07:00 pm to 10:00 pm

Royal Arena | Copenhagen

Live Nation Denmark
Publisher/HostLive Nation Denmark
JADA [Support: Pil] | Royal Arena | l\u00f8rdag 11. november 2022
Advertisement
JADA
ROYAL ARENA
FREDAG 11. NOVEMBER 2022
SUPPORT: PIL
Billetpriser: PL1: 375,- // PL1 (stå): 375,- // PL2: 325,- // PL3: 275 kr. + gebyr
Det officielle billetsalg starter fredag 12. november kl. 10.00 via luger.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk
Live Nation / Luger presale: onsdag 10. november kl. 10.00 (48 timer)
Den kommende weekend spiller Jada koncert i ACC, Aarhus og i et udsolgt K.B. Hallen i København. Til sommer indtager hun Orange Scene til et natteshow, og til november næste år kan hun opleves i Royal Arena ved sin største og eneste danske indendørskoncert i 2022!
Jada er uden tvivl en af Danmarks mest nærværende popstjerner, med et ry for at levere nogle af de bedste liveoplevelser. Og så har hun for længst tryllebundet både de danske og udenlandske anmeldere, medier og fans med sit personlige og ærlige univers – et univers der bryder med de klassiske rammer, og som er med til at skubbe til både grænser, genrer og tendenser. Hun er blevet et ikon, specielt for den unge generation af kvinder. Med sine kæmpe popballader og soulet r&b viser hun os en befriende sårbarhed, samtidig med at hun udstråler en lige så befriende og smittende selvsikkerhed.
Fredag den 11. november 2022 spiller Jada sin største headliner show nogensinde. Royal Arena vil danne rammen om koncerten, og Jada inviterer med sin store stemme og bløde popmusik indenfor i et fællesskab, hvor der er plads til alle.
"At jeg skal spille i Royal Arena er en vild ting som jeg er helt oppe at køre over! Jeg glæder mig bare til at samle hele mit hold, og der mener jeg HELE mit hold, alle de tusind vi er, og lave den største aften sammen. At jeg skal spille et så gigantisk sted som Royal Arena er muligt fordi jeg har verdens bedste fans, verdens bedste hold. Og min plan er at takke dem og fejre hvor langt vi er kommet sammen ved at give dem en oplevelse den aften, som vi aldrig vil glemme!!" - Jada

Om Jada:
Den nu 28-årige Jada med det borgerlige navn Emilie Molsted Nørgaard har på rekordtid sunget sig ind i hjerterne på danskerne. Hun brød igennem med singlen ’Keep Cool’ og den dertilhørende smukke og æstetiske musikvideo, og singlen ’Lonely’ bragede igennem som P3s ugens uundgåelige. I 2019 høstede hun priser ved både P3 Guld, Carl Prisen og Steppeulven, og samme sommer udsendte hun sit længeventede debutalbum ’I Cry a Lot’ til store roser i det danske anmelderkorps.
I efteråret 2019 rørte og bevægede Jada seerne på DR3 med den gribende dokumentar ’Jada – lillebitte kæmpestor’. I oktober samme år hun den fornemme pris ’årets nye livenavn’ ved Danish Music Awards.
I 2020 blev vi forkælet med to kæmpe tracks fra Jadas hånd: singlen ’Nudes’, der centrerer sig omkring emner som; skam, oprejsning og sårbare følelser, og singlen ’On Me’.
Jada ryddede bordet ved P3 Guld 2020, og vandt både P3 Lytterhittet og P3 Prisen, og skrev sig dermed i historiebøgerne. Hun er nemlig den første kunstner der nogensinde har vundet alle tre P3 Guld-priser!!
Jada varsler i efteråret 2021 mere ny musik, og fortsætter derved sit nye kapitel, der følger op på det seneste år, hvor hun står med ikke mindre end 14 priser på hylden og kigger frem imod et 2022, der igen understreger hendes fantastiske rejse, båret af mod, hårdt arbejde, ærlighed og ikke mindst et usædvanligt talent, der kan tage Jada hele vejen udover Danmarks grænser.
Om support:
Showet i Royal Arena bliver en ekstraordinær oplevelse, hvor Jada går all in. Sangerinden Pil, der kommer med som special guest, er den perfekte tilføjelse til showet.
Pil synger om følelser og hendes musik bevæger sig i et legende popunivers. Pils debut-EP ’’Når Du Går Herfra’’ blev kaldt for ’’mesterligt konstrueret’’ af Soundvenue. Andre musikkyndige, såsom Pelle Peter Jencel, roser Pil for hendes smukke tekstunivers. Lige nu er Pil aktuel med sit debutalbum ’’Kom Vi Flyver, Siger Du’’ som udkom 13. maj 2022. Albummet indkapsler alt det, hun som sangskriver står for og omfavner emner som om den svære kærlighed, ensomhed og tvivl. Pil tager også selv på tour i Danmark i løbet af oktober 2022. Hendes show i Lille VEGA lørdag 8. oktober gik udsolgt med det samme. Dermed tegner det til en uforglemmelig aften når hun kommer med som special guest til Jadas koncert i Royal Arena.

Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Royal Arena, Hannemanns Allé 18-20, Copenhagen, Denmark

Tickets

Discover more events by tags:

Concerts in Copenhagen

Sharing is Caring: