Advertisement
Gaza, klimabevægelsen og Black Lives Matter. De seneste år har verden været vidne til nyere tids mest omfattende og intense protestaktivisme. Men det store politiske engagement kaster sjældent konkrete politiske resultater af sig. Det skriver i hvert fald den unge belgiske idéhistoriker Anton Jäger i sin bog "Hyperpolitik - Ekstrem politisering uden politiske konsekvenser".Vi er trådt ind i en ny tidsalder, hyperpolitikkens tidsalder, mener Anton Jäger. Alt er politisk – hvad vi spiser, hvordan vi klæder os, hvordan vi transporterer os. I kølvandet på 10’ernes politiske apati er de store politiske fællesskaber eroderet, og tilbage står individet, forpligtet på at skilte med sin holdning til stort som småt med et hurtigt hashtag. Bølger af vrede og fordømmelse blusser op med stor kraft og fortoner sig i takt med internettets cyklusser af hype og forargelse. Paradoksalt nok har denne ekstreme politisering ingen politiske konsekvenser - et paradoks som Anton Jäger kalder for 'hyperpolitik'.
Er du interesseret i at diskutere dette? Så kom og vær med i en læsekreds, hvor vi lærer og snakker om hyperpolitik, genetablering af politiske fællesskaber, effektiv menneskerettighedsaktivisme mm.
På dette første møde onsdag 12. februar kl. 19-21 kan du uforpligtende få en introduktion til, hvordan læsekredsen kommer til at foregå, mødegange og tider. Desuden indleder vi snakken ud fra bogens 1. kapitel: 'Et grin uden en kat'.
HVOR OG HVORNÅR?
Læsekredsen mødes i Amnesty Aalborgs lokaler i Jernbanegade 23 1. fra februar 2025 og nogle få måneder frem med formentlig ca. 3 ugers mellemrum - detaljerne aftaler vi på intromødet. Alle kan selvfølgelig melde sig til uanset forhåndskendskab til emnet, bogen eller forfatteren.
HVAD FORVENTES AF DIG?
Som deltager forventes, at du selv anskaffer dig bogen samt læser den undervejs og møder op til så mange møder som muligt. Bogen kan også lånes online via eReolen.dk.
Hvis du er interesseret i at være med i læsekredsen, men ikke kan komme til intromødet, så send en mail til [email protected].
OM LÆSEKREDSEN
En lang række af Amnestys idealer og mærkesager omkring frihedsrettigheder modarbejdes dagligt af magthavere verden over. Men hvorfor fængsler man egentlig anderledes tænkende, forfølger minoriteter eller bruger vold som politisk middel?
Denne læsekreds har som formål at give dens deltagere en mere grundlæggende forståelse af spørgsmål som ovennævnte, hvorfor udvælgelsen af læseemner tager sit udgangspunkt i dette.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Amnesty International i Aalborg, Jernbanegade 23, 9000 Aalborg, Danmark,Aalborg, Denmark