International Fotoscene: Zanele Muholi (ZA) om aktivisme og fotografi

Wed Aug 31 2022 at 07:00 pm

Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek | Copenhagen

Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek
Publisher/HostDen Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek
International Fotoscene: Zanele Muholi (ZA) om aktivisme og fotografi
Advertisement
International Fotoscene: Zanele Muholi (ZA)
Sydafrikanske Zanele Muholi (de/dem) er en af samtidens højaktuelle, verdenskendte visuelle kunstnere og kan nu opleves på International Fotoscene i samtale med Charlotte Præstegaard Schwartz.
// Sårbare identiteter – ikke ofre \\
Med sit afsæt i Sydafrikas LGBTQI+-fællesskaber skildrer Zanele Muholis værker sårbare områder som identitet, køn, seksualitet og etnicitet. Gennem især portrætter udfordrer Muholi stereotypiske forestillinger og repræsenterer minoriteter som individer, der kæmper imod den stigmatisering og vold, de udsættes for - ikke som ofrer.
“My mission is to re-write a Black queer and trans visual history of South Africa for the world to know of our resistance and existence at the height of hate crimes in South Africa and beyond.”
Undervejs i samtalen vil de to fremvise og tale om en række af Muholis ikoniske værker. Det foregår i Dronningesalen, hvor publikum kommer helt tæt på fotografierne, når de projekteres op på det biografstore lærred.
// Portrætter og selvportrætter \\
Det fortløbende projekt "Faces and Phases" udfordrer afbildningen af sorte lesbiske og transkønnede individer, og gør op med en usynlighed og stereotypisering. Værkerne viser en person kigge direkte ind i kameraet og på beskueren, og ledsages af udsagn fra et fællesskab af individer, der dagligt risikerer deres liv, ved blot at udleve og udtrykke deres identitet.
I serien af selvportrætter, "Somnyama Ngonyama", "Hil den mørke løvinde" fra 2015 udfordrer Muholi den måde hvorpå sorte kvinder portrætteres i medier i dag. Portrætterne fremhæver den sorte hud gennem hvide kontraster; lysindfald, hvide slør, forskellige kostumer og traditionelle beklædninger.

Zanele Muholi har studeret fotografi i Sydafrika og dokumentariske medier i Canada. Muholi identificerer dem selv som nonbinær, og tiltales derfor de/dem. Udstiller i år på Gl STRAND med mere end 100 værker, og udstillingen udgør således deres første soloudstilling i Danmark. Andre soloudstillinger omfatter bl.a. Stedelijk Museum (Amsterdam), Venice Biennale (Venedig) og senest Tate Modern (London) i 2021. Muholi har blandt andet fået prisen 'Best Photography Book Award' af Kraszna-Krausz Fonden for Somnyama Ngonyama, i 2019. Muholi er co-founder af The Forum for Empowerment of Women (FEW) i 2002, og grundlægger af Inkanyiso, der er et forum for queer og visuelle aktivister, tilbage i 2009.
Charlotte Præstegaard Schwartz er fotokurator og forskningsbibliotekar med ansvar for Den Nationale Fotosamling på Det Kgl. Bibliotek. Hun er mag.art. og ph.d. i kunsthistorie med fokus på kunst fra det 20. og 21. århundrede. Charlotte Præstegaard Schwartz har speciale i fotografi og fotografihistorie.
Samtalen foregår på engelsk.
\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\
Få rabat som medlem af Diamantklubben. Læs mere og meld dig ind her: https://www.kb.dk/arrangementer/diamantklubben
\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, Copenhagen, Denmark

Tickets

Discover more events by tags:

Business in Copenhagen

Sharing is Caring: