Advertisement
Siden starten af 2024 er der blevet arbejdet på forbedringer og opgraderinger af udearealerne på UCL Niels Bohrs Allé. En ny multibane er blevet etableret i de grønne områder mellem kollegiet og blok E og der er foretaget store renoveringer af gårdmiljøerne i nordfløjen.? Fredag d. 20. september inviterer UCL studerende og medarbejdere til officiel indvielse af multibanen og rundvisning i de nye gårdområder. Åbningen af de nye faciliteter fejres med en stor fodboldturnering for både studerende og medarbejder, samt udendørs bar og gratis hotdogs.⚽??
⚽Mere info om fodboldturneringen og tilmelding af hold foregår via dette link: https://forms.office.com/e/tDyHcJPLZs⚽
Læs mere om den nye multibane og de nye gårdområder længere nede.?
Program for indvielsen:
?12:00: Showkamp
? Rektor Jens Mejer byder velkommen og fløjter showkampen i gang
? Fredagsbaren åbner udendørs bar
?12:00 – 14:00: Gratis hotdogs (én per pers.)
?12:30: Fodboldturnering starter
?12:30: Rundvisning i nye gårdmiljøer
?13:00: Rundvisning i nye gårdmiljøer
?13:30: Rundvisning i nye gårdmiljøer
?Ca. 16:00: Finale og efterfølgende præmieoverrækkelse
?Ca. 17:00: Fredagsbaren inviterer til efterfest
Området bag campushaven (ny multibane mm.)⚽?
Tidligere var dette område en græsplæne, som ikke blev brugt af vores studerende. UCL har løftet området ved at gøre det mere attraktivt til både undervisningsbrug samt sociale aktiviteter udenfor undervisningen. Fra parkeringsarealet kan man nu se vores nye multibane, som har en grøn gummibelægning, denne mindsker skader ved fald og giver godt fodfæste. Banen kan bruges til større kampe på langs, mindre turneringer eller basketball på tværs. Der er også etableret en bakke med egetræsbænke, som fungerer som en siddetribune. Der er bygget et redskabsskur af træmaterialer med sedumtag, og på bagsiden af multibanen er der etableret et fitnessområde med faciliteter til basale kropsøvelser såsom armhævninger og battle rope med videre.
Inde i området finder man en gummibakke med klatrereb, rutsjebane og træstubbe. Gangstien forbinder sansestien med forskellige belægninger. Derudover er der et område med gynger, balancebomme, kryds og bolle samt en sejlpavillon. Beplantningen er nøje udvalgt for at skabe samspil med havefællesskabet, herunder spiselige kastanjer, hasseltræer og en spiselig randbeplantning. På de nyetablerede bakker er der sået enggræs og flerårige blomsterblandinger, som bidrager til biodiversitet og insektlivet.
Nordfløjens gårdrum (G, H, J)??
Disse gårdrum er blevet opgraderet med nye cykelskure af egetræ, hvor stativerne er lavet af cortenstål, som får et patineret rustent look, der passer sammen med sedumtaget. Pergolaerne skaber hyggelige rum, hvor studerende og medarbejdere kan sidde og nyde deres madpakker eller arbejde. Der er etableret mange plantebede og klatreplanter, som skal gro op ad væggene. Overfladebelægningen er ændret til gule majssten for at skabe et ensartet og hyggeligt udtryk.
Vi håber, at I vil nyde de nye faciliteter og de forbedrede udearealer.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, Danmark, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, Danmark,Odense, Denmark
Tickets