Advertisement
𝐆𝐥æ𝐝 𝐣𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐞𝐧 𝐦𝐚𝐠𝐢𝐬𝐤 𝐚𝐟𝐭𝐞𝐧 𝐢 𝐇𝐮𝐬𝐞𝐭 𝐢 𝐇𝐚𝐬𝐬𝐞𝐫𝐢𝐬𝐠𝐚𝐝𝐞, 𝐧𝐚̊𝐫 𝐈𝐝𝐚 𝐖𝐞𝐧ø𝐞 𝐨𝐠 𝐒𝐚𝐦𝐚𝐧𝐭𝐡𝐚 𝐖𝐡𝐚𝐭𝐞𝐬 𝐠æ𝐬𝐭𝐞𝐫 𝐇𝐮𝐬𝐞𝐭 𝐝𝐞𝐧 𝟏𝟓. 𝐦𝐚𝐣 𝐨𝐠 𝐟𝐫𝐞𝐦𝐟ø𝐫𝐞𝐫 𝐬𝐚𝐧𝐠𝐞 𝐟𝐫𝐚 𝐛𝐥𝐚𝐧𝐝𝐭 𝐚𝐧𝐝𝐞𝐭 𝐝𝐞𝐫𝐞𝐬 𝐬𝐦𝐮𝐤𝐤𝐞 𝐚𝐥𝐛𝐮𝐦 𝐋𝐨𝐨𝐩𝐲 & 𝐄𝐬𝐭𝐡𝐞𝐫.𝐒𝐭𝐚𝐫𝐭 𝐚𝐟𝐭𝐞𝐧𝐞𝐧 𝐢 𝐇𝐮𝐬𝐞𝐭𝐬 𝐂𝐚𝐟𝐞́, 𝐡𝐯𝐨𝐫 𝐯𝐢 𝐬𝐞𝐫𝐯𝐞𝐫𝐞𝐫 𝐝𝐚𝐠𝐞𝐧𝐬 𝐯𝐞𝐠𝐞𝐭𝐚𝐫𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐫𝐞𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐤𝐮𝐧 105 𝐤𝐫.
○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○
●○ 𝐃𝐚𝐭𝐨: 𝟏𝟓. 𝐦𝐚𝐣
●○ 𝐃ø𝐫𝐞𝐧𝐞 𝐚̊𝐛𝐧𝐞𝐫: 𝟏𝟗.𝟑𝟎
●○ 𝐊𝐨𝐧𝐜𝐞𝐫𝐭: 𝟐𝟎.𝟎𝟎
●○ 𝐃𝐚𝐠𝐞𝐧𝐬 𝐯𝐞𝐠𝐞𝐭𝐚𝐫𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐫𝐞𝐭 : 105 𝐤𝐫.
●○ 𝐄𝐧𝐭𝐫𝐞́: 𝟖𝟓 𝐤𝐫.
●○ 𝐁𝐢𝐥𝐥𝐞𝐭 𝐡𝐞𝐫: https://www.yourticket.dk/?ytroute=/arrangementer/44482/ida-wenoee-samantha-whates/
●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○
Med udgangspunkt i et kreativt samarbejde, som gennem flere år er blevet finpudset på scenen og nedfældet på den fælles EP “Turn" fra 2022, har Samantha Whates og Ida Wenøe endnu en gang skabt, skrevet og produceret sammen.
Resultatet er mini-albummet Loopy & Esther – en legesyg og inspireret collage af indtryk, magi, kærlighed og venskab, natur og supermåner. Alt sammen præget af en rød tråd af tab, forandring og de mange snoede stier vores liv kan tage. Som mange af de bedste ting i livet blev musikken inspireret af en kanotur i Danmark. Navngivet efter de gule undulater, de begge havde som børn, er Loopy & Esther en samling af sange og vignetter inspireret af cykliske årstider, livets kredsløb og magiske symboler, hvor reallyde fra kanoturen og sange skrevet i fællesskab i Idas hjem i København fletter sig ind i hinanden til en meget fin helhed. Du træder ind i en verden, hvor røgen fra bålet hænger i luften, og vinden suser i træerne.
𝐈𝐝𝐚 𝐖𝐞𝐧ø𝐞 har skabt sit eget musikalske ståsted ved at sammenblande udenlandske forbilleder som Nick Drake, Joni Mitchell, Bill Callahan, Bedouine, Leonard Cohen, Vashti Bunyan og Beth Gibbons med sine danske rødder, der spænder fra traditionel folkemusik over Højskolesangbogen og komponister som Carl Nielsen og Sebastian til en tydelig inspiration fra engelsk folk. Siden udgivelsen af debutalbummet "Time of Ghosts" i 2015 har Wenøe spillet hundredvis af koncerter over hele Europa og Nordamerika. Hendes musik har været spillet på bl.a. Danmarks Radio, BBC 6 Music og BBC Radio 4 i England, og KEXP og WXNA i USA. Ida Wenøe arbejder med en fortættet historiefortælling, hvor hun ofte bruger naturen som inspiration. Stemmen har både nerve og styrke, og hun henter inspiration fra 60'ernes og 70'ernes folk-traditioner, men giver alligevel altid musikken sit helt eget touch. Akkompagnementet er kendetegnet ved subtilt men insisterende guitarspil, flankeret af violin, kontrabas og fløjter, og ikke mindst svævende vokalharmonier. Efter det meget roste album "The Things We Don’t Know Yet" fra 2019 udkom Idas seneste album "Undersea" i 2023 til flotte internationale anmeldelser og airplay på BBC og mange mindre radiostationer over hele verden. Udgivelsen er blevet fulgt op af koncerter i Sverige og Danmark, og i efteråret 2024 en længere tour i England og Wales.
𝐒𝐚𝐦𝐚𝐧𝐭𝐡𝐚 𝐖𝐡𝐚𝐭𝐞𝐬 : Med skotske rødder og genplantet i Londons muld i sine teenage år er Samantha Whates en kosmopolitisk kelter med lige dele beton og hedelandskab i sin musik. Hendes sange kan tage udspring i alt fra små samtaler over frokostbordet over naturens små mirakler til fortællinger om knuste hjerter, der gradvist heler. Alle afkroge af menneskelige oplevelser inddrages og leveres med Whates´ umiskendelige skotske accent i sange som spejler virkeligheden og dens eksistenser.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Hasserisgade 10, 9000 Aalborg, Denmark, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg, Danmark,Aalborg, Denmark
Tickets