Advertisement
Igen i år fejrer vi vores alle sammens skønne grønne område, Sydhavnstippen, lørdag den 13. september kl. 11-15, og vi inviterer hele Sydhavnen med.Vi samler et udvalg af Sydhavnens forskellige grønne, sociale og kulturelle initiativer og inviterer på aktiviteter og guidede ture, for at vi alle kan nyde det store dejlige grønne område, vi har til fælles i vores bydel. Vi er stadig ved at lægge en sidste hånd på programmet, så følg med her på siden. Nedenstående er derfor med forbehold for ændringer.
Kl. 11 er der velkomst ved Naturskolen. Herfra vil der være masser af spændende høstaktiviteter og flere guidede ture rundt på Tippen, hvor du kan høre om Tippens planter, dyreliv, fugle og historie.
Ved Naturskolen kan man bl.a. presse æblemost af æbler fra Tippen, besøge bigården og smage honning m.m. se hvordan uldet fra fårene på Tippen bliver til det fineste garn, bage brød over bål, smage snaps krydret med Tippen-urter og meget mere. Og så er der selvfølgelig musik fra lokale jazz-musikere.
Program:
Kl. 11-15 Lav din egen æblemost
Kl. 11-15 Smagsprøver på mad og drikke
Kl. 11-15 Fladbrød på bål
Kl. 11-15 Uldkartning
Kl. 11-15 Hør hvordan vi plejer Tippen
Kl. 11-15 Sunprint
Kl. 11-15 Lav dit eget bi-bo
Kl. 11-15 Bi-safari i Bigården
Kl. 11-15 Lav dine egne frøbomber og fuglekugler
Kl. 11.30-12.30 Ponyridning
Kl. 11.30-12.30 Tippenvandring: Historiske fortællinger
Kl. 12.30 Live jazzmusik fra lokale
Kl. 12.30-13.30 Tippenvandring: Fugleliv på Tippen
Kl. 12.00-14.00 Besøg dit lokaludvalg
Kl. 11.30-14.30 Kæmpe sæbebobler
Kl. 13.30-14.30 Tippenvandring: Sanketur
Kl. 13.30 Live jazzmusik fra lokale
Kl. 15.00: Tak for i dag
Husk en pose til at plukke æbler i og opbevaring til din æblejuice.
Vi glæder os til en festlig dag på Tippen!
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Fragtvej 9, 2450 København SV, Danmark, Fragtvej 9, 2450 København SV, Danmark, Frederiksberg, Denmark