Advertisement
Hvordan skaber vi et stærkere fundament for morgendagens kunstnere – og hvordan gavner kreativitet og innovation hele samfundet?KPA har fornøjelsen af at invitere dig til en samtale om vækstlaget i samtidskunsten med billedkunstner Sophia Luna Portra, der dimitterede fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2024 og Pernille Berg, forsknings- og programchef i Fonden for Entreprenørskab.
Samtalen vil sætte fokus på kunstens og kreativitetens samfundsmæssige rolle og de udfordringer, nyuddannede kunstnere møder, når de træder ud i det professionelle arbejdsliv. Hvordan sikrer vi bæredygtige rammer for kunstnerisk praksis? Hvordan kan vi sammen skabe bedre vilkår for kunstnere – ikke kun i kunstens verden, men også på tværs af erhvervsliv og samfund?
Kunst er mere end æstetik – det er innovation, refleksion og forandring. Kom og vær med til at udforske, hvordan vi styrker kreativitet og innovationskraft til gavn for vores samfund og ikke mindst en bæredygtig udvikling.
DELTAGERNE
Sophia Luna Portra er repræsenteret med værket ’Embrace’ (2024) i KPA’s ÅRGANG 2024-udstilling, som vises lige nu i Augustiana Kunstpark & Kunsthal på Als (indtil 16. marts 2025). Efterfølgende vil udstillingen turnere blandt KPA’s mange medlemsvirksomheder over hele landet.
Pernille Berg er forsknings- og programchef i Fonden for Entreprenørskab. Berg er tidligere forskningsdirektør i BLOXHUB og har over 15 års erfaring – både nationalt og internationalt – inden for forskning, innovation, bæredygtighed og entreprenørskab.
Tanya Lindkvist, direktør hos Kunst På Arbejde, er vært og moderator.
TID: Torsdag den 27. februar kl. 17-19
STED: Kunst På Arbejde, Sølvgade 4, København
Tilmelding nødvendig pga. et begrænset antal pladser.
Vi glæder os til at se dig!
TILMELDING via mail til [email protected]
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Sølvgade 4, 1307 Copenhagen, Denmark, Sølvgade 4, 1307 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark