Advertisement
Hvordan kaster efterretningsorganisationer lys i dunkle hjørner og skaber viden, der kan føre til handling og modvirke trusler fra organiseret kriminalitet, militære enheder, terrorister og spioner?Onsdag den 22. oktober inviterer YATA Danmark til oplæg med Nis Leerskov Mathiesen, chefkonsulent i efterretningsanalyse.
Arrangementet finder sted på Center for Sundhed og Samfund (CSS – som også går under navnet Kommunehospitalet) i lokale 2.0.18, kl. 17.00.
Oplægget henvender sig til alle interesserede, uanset baggrund, og vil tage udgangspunkt i Nis Leerskov Mathiesens bog Efterretning for Praktikere. Det vil berøre alt fra de teoretiske rammer for efterretningsarbejde over, hvordan efterretningsarbejde udføres i praksis, til de ligheder og forskelle, der er mellem efterretningsarbejde og traditionelle samfundsvidenskabelige metoder.
Program:
17.00 Vi mødes i lokale 2.0.18 på CSS
17.15 Oplæg v. Nis Leerskov
18.00 Pause
18.15 Spørgerunde
18.30 Afrunding
Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A,Copenhagen, Copenhagen , Denmark