Hugorm [support: Angående Mig] - VEGA - Ny dato - Få billetter

Fri Sep 24 2021 at 08:00 pm to 11:00 pm

VEGA | Copenhagen

VEGA
Publisher/HostVEGA
Hugorm [support: Ang\u00e5ende Mig] - VEGA - Ny dato - F\u00e5 billetter
Advertisement
Koncerten er flyttet fra 23.04.21 til 24.09.21. Allerede købte billetter gælder til den nye dato. Information omkring refusion modtages på mail fra Ticketmaster.
_____________________________________________________________
Musikalske slangebid fra Hugorm
Døre: 20.00
Koncertstart: 21.00
Billetpris: 320 kr. inkl. gebyr
_____________________________________________________________
Med højenergiske og udadreagerende Simon Kvamm i front er den fremadstormende trio, Hugorm, klar til at nedlægge Store VEGA d. 24. september 2021.
Hugorm er blevet til som et lystdrevet producer-projekt i Klitmøller Cold Hawaii, hvor de tre tilflyttere opdagede, at de delte den samme trang til at skabe musik.
Sammen med sine to musikalske legekammerater Árni Bergmann Jóhansson og Morten Gorm har Simon Kvamm startet et nyt kapitel som sangskriver. Hugorm udgav i 2020 deres anmelderroste debutalbum KOM VI FLYGTER. Gaffa kvitterede med fem stjerner og skrev bl.a.:

“KOM VI FLYGTER skubber grænserne for, hvordan et dansk rockalbum kan lyde i 2020, der lige så vel kan være sjovt som alvorligt, og spydigt som sårbart. Hugorm lefler ikke for tidens punkrocktrend, men kombinerer musikalske chancer med den kvammske kerne.”

Med iørefaldende melodier og intensive guitarer som brændstof leverer trioen lyriske sprogblomster, der befinder sig i en konstant armlægning mellem frustration, humor og sårbarhed. På albummet vender Hugorm blikket indad og dissekerer dagligdagens ligegyldigheder i tunge genremix af hiphop, grunge og triphop.

Hugorm har med deres højintense koncerter sat en tyk streg under deres høje ambitioner om skabe en ganske særlig oplevelse for publikum. Bandet fortæller:

”Vi har haft en drøm om at udfordre den traditionelle koncert-ramme og iscenesætte en musikalsk fortælling om et menneske der kæmper mod sig selv.”
_______________________________________________________________________
Support: Angående Mig
Når sanger og sangskriver Laura Lilholt Andersen går på scenen som Angående Mig, opstår der en ganske særlig magi. Siden hun i 2019 deltog i DR’s talentforløb, KarriereKanonen, har anmeldere, radioværter, branchefolk og ikke mindst en stigende fanskare kastet kærlighed efter hendes kompromisløse og kontrastfulde univers, hvor rå energi, punk’ede guitarer og hiphop’ede trommer møder en hudløst ærlig og følsom sangskrivning.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

VEGA, Enghavevej 40, Copenhagen, Denmark

Tickets

Discover more events by tags:

Concerts in Copenhagen

Sharing is Caring: