Advertisement
Hubertusjagt i MJJR 2025Midtjydsk Jagtrideklub holder Hubertusjagt i Nørlund Plantage
Dato og mødested:
• Søndag d. 28. september 2025 kl. 10.30
• Mødested: Klinkhøjvej 10, 7400 Herning. Kør forbi terrænbanen på Klinkhøjvej 8, vi mødes nede ved naboen, vejen derned og parkering vil være markeret.
• Indskrivning fra kl. 9.15-10.15. Kom i god tid.
Startgebyr:
• 100,-
• Tilmelding: tlf.: 5059 1173 efter kl. 16 eller på [email protected]
• Sidste tilmelding: 21/9. Tilmelding er først gældende ved betaling.
Betaling: Konto nr.: 8424-1150852362 eller over mobilepay til 51245930, husk at skrive navn på deltager.
Framelding: Ved framelding inden sidste tilmeldingsfrist, fratrækkes et administrationsgebyr på 25,-. Ved framelding efter tilmeldingsfrist bortfalder tilmeldingsgebyret.
Max 50 deltagere til hest, tilmelding efter først til mølle.
Information om jagten:
• Hubertusjagten i Nørlund Plantage, er en middelsvær jagt, i et spændende terræn på heden. Springene er ikke mere krævende end ellers og der vil være hjælp at hente fra hjælpemasterne. Når bagmaster siger der rides videre, uanset om du er kommet over springene eller ej, skal dette respekteres.
• Jagten er ca. 16 km. Med 25-35 spring og varer ca. 2½-3 timer inkl. Pause og efterfølgende opløb.
• I pausen vil der være en forfriskning til rytterne.
• Højden på forhindringerne ligger mellem 40-80 cm. Ved nogle serier er der alternative spring på max 40 cm.
• Der er mulighed for at ride udenom alle spring, eller springe babyspring, hvis man ønsker dette.
• For at FULDFØRE skal man have sprunget ALLE spring på ruten, man vælger selv hvilken højde man ønsker, når der er alternativ højde, det anbefales at ponyer vælger den alternative højde. (master meddeler hvis et eller flere spring udgår og disse tæller da ikke). Udenoms-ridt og kun alternative spring tæller IKKE som fuldført.
Kvalifikation til Hubertusjagten og opløb/rævehalesøgning:
• Alle kan ride med på selve jagten, hvad enten man vælger springfelt, kun alternative spring eller uden om springene.
• Kvalifikation og deltagelse til selve opløbet i MJJR, begrænser sig til de medlemmer, der er kvalificeret ved at have deltaget i mindst en af følgende: terræntræning i april, jagten på Harrild Hede d. 25. maj, træningslejren d. 27-29. juni eller terrænstævne d. 16-17. august.
Samt at have fuldført selve Hubertusjagten.
• Alle medlemmer af MJJR kan deltage i rævehalesøgningen.
• Det er kun medlemmer af MJJR, der kan deltage i opløb og rævehalesøgning.
Præmier til Hubertusjagten:
• For alle deltagende samt fuldførte ryttere, vil der være en flot unik staldplakette.
• Der vil være rosetter til 1., 2. og 3. plads både i heste- og ponyopløbet.
• 1. pladsen for både hest og pony, vil desuden modtage en vandrepokal og et broderet tæppe.
• Til rævehalevinderen vil der også være en roset og broderet tæppe.
• Der vil være præmieoverrækkelse til hest umiddelbart efter jagten.
Fællesspisning efter jagten:
Der kan købes lækker sandwich fra bageren til fællesspisning efter jagten. De kan bestilles med: Kylling og bacon, tun, æg/rejer, æg/bacon, æg/tun, hamburgerryg/ost, pulled pork m coleslaw, steg, friadelle, roastbeef. Der skal vælges dressing til sandwichen, der kan vælges mellem: creme fraiche, hvidløg, thousand island, chili, mayonnaise, karry/abrikos, barbecue, remoulade.
Sandwich og drikkevarer: 50,- for ½ sandwich, 70,- for hel sandwich. Skal betales ved tilmelding.
Du kan også medbringe din egen mad og drikke. Der sættes pris på, at så mange så muligt deltager i den efterfølgende spisning.
Publikum:
Man vil blive vist rundt nogle af springserierne i egne biler. Vi kan desværre ikke komme rundt til så meget som vi plejer, men man kan komme rundt på cykel. Hvis det ønskes ved tilmelding, kan der laves kort til publikum på cykel.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Harild Hede, Klinkhøjvej 8, 7400 Herning, Danmark, Herning, Denmark