Advertisement
En hel dag fylder vi kirke og sognegård med musik og foredrag! Deltag gerne hele dagen eller mød bare op, når det passer.Byens kor vil give hver deres koncert, når stemmer fra forskellige generationer klinger rundt i hvælvingerne. Fra de yngste på 7 år, til de ældste som har sat et 0 mere efter deres fødselsår. En fejring af vores levende korliv i Hjortshøj.
Derefter er der mulighed for at deltage i Korworkshop med Jens Johansen (husk tilmelding via kirkens hjemmeside), som med sikker hånd vil indstudere et korværk, som bliver fremført til dagens sidste musikalske indslag:
- nemlig når vi mødes i en fælles rytmisk gudstjeneste, hvor vi slutter dagen af med et brag af fællessang og fællesskab.
Imens der synges i kirken rum, vil der være både noget godt til ganen og noget godt til sindet i kirkens øvrige lokaler.
Vi starter dagen ud med fælles morgenmad, derefter er der løbende cafe og mulighed for at købe noget frokost.
Der er foredrag, røverhistorier, skattejagt, mulighed for at udfolde sine kunstneriske evner, udstillinger - og hvad der er for børn, og hvad der er for voksne, det må I komme op og være nysgerrige på.
Det bliver ikke kun en fest. Det bliver en fejring. En fejring af de mange stemmer, der synger i Hjortshøj. En fejring af, at vi har en levende kirke, hvor vi kan samles i. En fejring af et stærkt os og det fællesskab, kulturlivet giver os.
Gratis adgang!
👉 PROGRAM 👈
Kl. 09.30 - 11.00 | Morgenbrød og kaffe | Den Gamle Skole
Kl. 11.00 - 12.00 | Gudstjeneste ved Morten Skovsted | Kirken
Kl. 11.00 - 12.00 | Aktiviteter for børn ved Marie Ambrosius & Martha Fyrstenborg | Den Gamle Skole
Kl. 12.00 - 15.30 | Åben café | Den Gamle Skole
Kl. 12.30 - 14.00 | Foredrag: Farvel til det menneskelige? Anders Laugesen & Morten Skovsted i samtale om kunstig intelligens | Sognesalen
Kl. 12.30 - 13.00 | Koncert med IUVO, junior IUVO og Hjortshøj Spirekor | Kirken
Kl. 13.00 - 16.00 | Aktiviteter for børn | Den Gamle Skole
Kl. 13.15 - 14.00 | Korkoncert med Højlydt | Kirken
Kl. 14.15 - 17.00 | Korworkshop med Jens Johansen TILMELD DIG PÅ KIRKENS HJEMMESIDE | Kirken
Kl. 15.00 - 17.00 | Menighedsmøde menighedsrådet giver indblik i kirkens daglige liv og aktiviteter. Åbent for alle! | Sognesalen
Kl. 17.00 - 18.00 | Musikgudstjeneste med rytmisk kor og Lasse Kobbersmed Trio | Kirken
Advertisement
Event Venue
Smedebakken 14, 8530 Hjortshøj, Denmark, Smedebakken 14, 8530 Aarhus, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











