Hit med 80’erne - 30 års jubilæumstur // Kulturhuset Islands Brygge - NY DATO

Sat Mar 26 2022 at 09:00 pm to 11:00 pm

Kulturhuset Islands Brygge | Copenhagen

Kulturhuset Islands Brygge
Publisher/HostKulturhuset Islands Brygge
Hit med 80\u2019erne - 30 \u00e5rs jubil\u00e6umstur \/\/ Kulturhuset Islands Brygge - NY DATO
Advertisement
30 år er lang tid. For 30 år siden blev Danmark europamestre i fodbold, Bill Clinton blev valgt som præsident, og Krummerne 2 havde premiere i biograferne ind under jul.
Det var også ved den tid, at Hit med 80’erne første gang gik på scenen. På det spillested, der dengang hed Det 17’nde Trin i Esbjerg. På sætlisten stod den danske poprock fra de netop overståede 80’ere, og det var absolut bare en sjov idé, de dengang seks bandmedlemmer ved den lejlighed forfulgte.
Ideen har nu holdt sig flyvende i 30 år. I 2022 er Hit med 80’erne derfor på jubilæumsturné rundt i hele Danmark. Stadig med sangene, historierne og anekdoterne fra 1980’erne på sætlisten. Stadig med fest, fællessang og fællesskab som overskrift.
Det er snart mange år siden, Hit med 80’erne etablerede sig som Danmarks mest populære 80’er-band. Orkestret tager den danske sangskat fra det pastelfarvede årti under kærlig behandling. Så du kan roligt regne med at tilbringe en aften i selskab med for eksempel Tøsedrengene, Dodo & The Dodo’s, Gnags, Rocazino, RayDeeOhh, News, TV2, Danseorkestret – fortsæt selv listen. Den er lang, for vi taler om danskrockens guldalder.
De seneste år er billetterne til Hit med 80’ernes koncerter sjovt nok blevet solgt hurtigere og hurtigere. Det er som om, sangene fra det dramatiske årti er fuldstændig uopslidelige. Mens Danmark skrålede "Indianer", "Jeg Elsker Dig" og "Afrika", rasede Den Kolde Krig uden for døren. Frygten for atomkrig var massiv, vi blev bevidste om miljøtruslerne og den danske økonomi måtte hales i sikkerhed fra det, en politiker havde kaldt for afgrundens rand. Til sidst faldt Berlin-Muren, og hele verden blev en anden.
Men sangene. De står endnu. Numrene fra Schlüters og Elkjærs årti er mere populære end nogensinde før, her mere end 30 år efter. Måske blev de bare mejslet fast i vores allesammens erindring af de omvæltninger, årtiet bød på.
Hit med 80’erne spiller alle de sange, der betød så meget for så mange. Dengang. Og stadig gør det i dag. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80’er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt. Flere af dem har fra tid til anden været med på scenen hos Hit med 80’erne. Men orkestret kan først og fremmest selv. Vi ses derude…

Hit med 80’erne er:
Annette Søgaard, vokal / kor
Ole Hansen, vokal / kor / akk. guitar
Marianne Lewandowski, kor / vokal / percussion
Brian Bannerholt, guitar
Steffen Hansen, keyboards
Jakob Pagaard, bas / kor
Kurt Nielsen, trommer
Jan Kaspersen, sax / akk. Guitar / kor

Hit med 80’ernes referencer:
MorgenTV /TV2, Pumpehuset Kbhn., Amager Bio Kbhn., Train Århus, Paletten Viborg, Fermaten Herning, Skråen Ålborg, Tobakken Esbjerg, Portalen Greve, Toldkammeret, Viften Rødovre, Torvehallerne Vejle, Sønderborghus, Musikhuzet Bornholm, Værket Randers, Stars Vordingborg, Mantzius Birkerød, Pavillonen Grenå, Gimle Roskilde, Skanderborg Festivalen, Jelling Musik Festival, Vig Festivalen, Nibe Festival, Nord-Als Musikfestival, Harboøre Festival, Samsø Festival, Langelandsfestivalen, Bork Havn Musikfestival, Kløften Musikfestival, CocaCola, TDC, Totalkredit, Systematic, Velux, H. Lundbeck, Nordea… Og mange, mange flere…
På scenen har en række af de danske 80’er-ikoner hist og her gjort orkestret selskab som gæstesolister. Peter A.G., Anne Dorthe Michelsen, Søs Fenger, Nanna Lüders, Steffen Brandt, Lis Sørensen, Michael Falch og Morten Remar er blot nogle af de fine navne, som har stukket hovedet inden for.
Mere info på: www.hit80.dk / www.facebook.com/hitmed80erne
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, Copenhagen, Denmark

Tickets

DKK 243.29

Sharing is Caring: