Advertisement
Giv den gas som vaskeægte superhelt, når der afholdes Helteløb d. 29. august 2025 ved REMA 1000 ved Odins Brygge i Odense.Helteløbet er et familieløb, hvor alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller ruller turen. Det handler ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt sammen og samtidig gøre en forskel for indlagte børn i Danmark. Ved at deltage i Helteløbet støtter du nemlig Legeheltene, som sætter gang i sjov, leg og bevægelse på de danske børneafdelinger.
Alle deltagere, store som små, vil forud for løbet blive forvandlet til superhelte med heltekappe, heltemaske og løbsnummer og, hvad end I vælger at løbe turen, hoppe turen eller måske liste turen – så er der også fine diplomer og medaljer til alle seje helteløbere, når målstregen krydses.
Ruten er på ca. 1 kilometer og man kan løbe op til 3 omgange. Ruten er desuden krydret med små sjove aktiviteter undervejs.
Normalvis koster en billet 145 kr., men for hver solgte billet donerer Sparekassen Kronjylland og REMA 1000 hver 20 kr. til Legeheltene. Det betyder, at en billet koster kun 105 kr. Alle, der gerne vil løbe med, skal købe en billet.
Køb billet her: https://borneulykkesfonden.safeticket.dk/107852/Helteloeb_i_Odense
Løbet arrangeres til fordel for Legeheltene.
Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Når du deltager i Helteløbet, støtter du derfor Børneulykkesfondens Legehelte, som arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
REMA 1000, Odins Brygge, Havnegade 8C, 5000 Odense C, Danmark, Odense, Denmark
Tickets