Advertisement
Animisme – shamanismens grundlag og omdrejningspunkt7 timers kursus. Fra baggrundshistorie til praksis af Rune Engelbreth Larsen. Sted: Himmelbjerggården, lørdag den 22. marts kl. 11-18.
Er nogle sten levende, kan skovens træer iagttage dig, og taler dyr til shamaner? 7 timers kursus om animisme, verdens ældste og mest udbredte verdensforståelse, der ligger til grund for shamanisme som tværkulturel praksis fra stenalderen til det 21. århundrede.
Gennem seks moduler fordelt over en hel lørdag på Himmelbjerggården tilvejebringer kurset ikke alene et grundlæggende indblik i animismens betydning og udbredelse i vores egen kulturarv såvel som alle andre steder i verden, men trækker også trådene frem til en nutidig shamanistisk praksis baseret på årtusinders tradition – fra skytsånder og kraftdyr til trommerejse og sjælehentning.
Rune Engelbreth Larsen er idéhistoriker, digter og foredragsholder og har skrevet en lang række bøger om natur-, kultur- og religionshistorie, senest den første bog på dansk om animisme: 'Animisme – fra klippekunst til klimakrise' (2025).
Program
11.00-11.10
Velkomst og præsentation af dagens forløb
11.10-12.00
• 1. Introduktion og indkredsning af animisme – og hvad vi kan lære
Fra H.C. Andersen som ’Animismens ABC’ til talende statuer, Mickey Mouse og Avatar
12.00-12.10
Pause
12.10-13.00
• 2. Animisme og almue-animisme fra stenalder og oldtid til vikingetid og folklore
Fra klippekunstens shamaner til grækernes, romernes og vikingernes åndeverden
13.00-13.40
Frokostpause: Alle deltagere medbringer én ret til fællesspisning
13.40-14.30
• 3. Tabuisering og forfølgelse af animisme
Genstande som ’hjem’ for ånder i animistisk praksis, og hvorfor de tabuiseres historisk
14.30-14.40
Pause
14.40-15.30
• 4. Hvorfor og hvordan vestlig foragt for animisme gradvis ændres til forståelse
Fra stemplingen af animister som ”laverestående racer” til ideer om ”mange verdener”
15.30-15.40
Pause
15.40-16.30
• 5. Bevidsthedsændringer, trance og ’genopfindelsen’ af trommerejsen
Fra antropologisk feltarbejde blandt animister til etableringen af ’moderne’ shamanisme
16.30-16.40
Pause
16.40-17.30
• 6. De første åndefæller, sjælehentning og diverse shamanistiske råd og faldgruber
Om at lære fra tusinder af års praksis snarere end af årtiers spiritualitet og Facebook …
17.30-18.00
• Spørgsmål og afrunding
Bagefter
Fællessamling/ritual for dem, der har tid og lyst
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Himmelbjerggården - Nordisk Inspirationscenter, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry, Danmark,Gammel Rye, Arhus, Denmark, Silkeborg
Tickets