Advertisement
Der er lagt op til uhygge på Gavnø i efterårsferien! Flere sjove og (u)hyggelige aktiviteter, står klart til at give store som små en mindeværdig halloween oplevelse i efterårsferien.Uhygge i slotsparken
På Gavnø får I en hel dag med leg og oplevelser. Der er pyntet op og vi byder på sjove halloween aktiviteter under åben himmel.
For de mindste er de søde klappegeder og de nye hoppenet i træerne et sikkert hit. Fat mod og bevæg dig gennem halloween labyrinten. På din vej møder du måske et par væsener og en masse krible krable.
Ved bålpladsen i slotsparken kan der laves snobrød og popcorn.
Følg sporene rundt i slotsparken og på slottet og deltag i skattejagten eller på gå græskarjagt. Hvor mange græskar kan du finde?
I græskarværkstedet kan du skabe flotte græskarlygter eller farvelægge dekorative halloween masker!
Aften åbent den 13. & 14. oktober fra kl. 17-19
Mandag og tirsdag i efterårsferien byder vi velkommen til ekstra uhygge i parken. Ud over de øvrige halloween aktiviteter, vil i disse to aftner i samarbejde med Midtsjællands- og Næstveds Rollespilsforening, støde på skræmmende skabninger, som bevæger sig rundt i parken.
Halloweenpose til børn
Børn under 16 år har fri entré til Gavnø Slot og Slotspark. Vi fejrer Halloween med en helt ny Halloween pose til børn. Posen indeholder bl.a. en Halloween skattejagt med præmie, en uhyggelig god slikkepind, figenstang, müslibar, læskende juice, en sjov halloween figur og en Fætter BR guldmønt, som kan ombyttes til en gave i Fætter BR i Næstved. Halloweenposen kan købes i hovedindgangen ved ankomst eller online.
Gavnø Go Fly
Vores familievenlige trætopbane Gavnø Go Fly, er også åben alle dage i efterårsferien. Prøv kræfter med 6 sjove og udfordrende baner, i varierende sværhedsgrad og højde.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Gavnø 9, 4700 Næstved, Denmark, Gavnø 9, 4700 Næstved, Danmark, Naestved, Denmark
Tickets