Advertisement
DANCE præsenterer: GUZO!🔥I foråret 2025 tager GUZO på sin første turné for at bringe sin debut-EP Caravan til live i Danmarks 3 største byer. GUZO har hittet stort i 2024 med sange som den tidligere P3s Uundgåelige Still, RnB-bangeren Eat Sleep Repeat og senest guitar-balladen Keep Forgetting?. Lyden er en blanding af folk, country, Rnb og alternativ pop.
GUZO balancerer denne blanding af forskellige inspirationer med inderlighed og kunstnerisk integritet som ledestjerne og udgiver sin musik gennem sit eget pladeselskab "big dog records". GUZOs talent for sangskrivning og historiefortælling har gjort ham til en af landets mest eftertragtede sangskrivere. Han har blandt andet skrevet sange for Jada, Andreas Odbjerg, Phlake og SAVEUS.
Man kan som koncertgænger forvente en oplevelse der går lige i hjertet, når GUZO og hansband til foråret indtager scenen i Aarhus, Odense og København.
Augusta Schackinger:
Den 19 årige musiker fra Odense udsender singlen ”Et Sted på Vesterbro”, der skal finde solstrejfene, når himlen kan være grå.
Med en søgen efter lyriske modpoler, hvor hverdagens eksistentielle spørgsmål møder opløftende billedsprog, udgiver Augusta ny musik. Trods sin unge alder har Augusta allerede flere års erfaring med musik. Hun debuterede i 2022 med singlen
"Stjerneklare Nætter", som blev brugt i Jonas Risvigs ungdomsdramaserie "Grænser".
Når Augusta skriver sine tekster, stræber hun efter mere end blot at skildre livets op- og nedture. For hende handler det om at skabe billeder med ord – billeder, der rækker ud over generationer og fortæller om steder og oplevelser, der eksisterer både i og uden for den fysiske verden. Hendes nye single "Et Sted på Vesterbro" er et stærkt eksempel på denne vision.
Hun bruger sin musik til at udforske kontrasterne mellem lys og mørke, mellem at være til og stå udenfor, og hvor hendes lydunivers prøver at finde midtpunktet mellem drømmende pop
og melankoli.
Nu venter der flere melankolske solstrejf, når Augusta her til foråret lancerer ny musik.
Billetter:
Pris 120 kr. + gebyr.
*Obligatorisk garderobe på 20 DKK.
Dørene åbner kl. 19:00 og musikken begynder kl. 20:00, så kom i god tid 🎵
Om DANCE:
DANCE har været med til at skabe en platform, hvor nye artister fra hele landet kan komme og vise deres musik frem. Der er fokus på at skabe en kreativ og inkluderende atmosfære, og DANCE (tidligere DanceLikaMonkey) er kendt for at kunne formå at forbinde publikum med de unikke og spændende koncerter, som de inviterer til. Gruppens navn udstråler den frie ånd og levende atmosfære, som kan forventes til vores arrangementer, og det inviterer gæsterne til at give slip og have det sjovt.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Frølageret, Farvergården 5, 5000 Odense C, Danmark,Odense, Denmark
Tickets