Greta + Support: Fusia / Templet

Fri Nov 11 2022 at 09:00 pm to Sat Nov 12 2022 at 12:00 am

Templet | Lyngby

All Things Live Denmark
Publisher/HostAll Things Live Denmark
Greta  + Support: Fusia \/ Templet
Advertisement
Dans for evigt med GRETA på kommende Danmarksturné!
Danmarks nye synthdronning, GRETA inviterer os indenfor i sit glitrende og ravede electropop-univers.
◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇
Forsalg: 145 kr. inkl. gebyr
Entré: 165 kr.
Koncertstart: kl. 21:00
Døre: kl. 20:00
”En soloartist med stort a i stormende udvikling” skrev GAFFA, efter deres anmelder oplevede
GRETA live. Alle bogstaver er faktisk med stort i GRETA, og hun er med sine udgivelser som ”Hydrogen”, ”Again”, ”Vibrant” og ”Forever We’ll Be Dancing” de seneste år blevet et af de mest omtalte upcoming navne herhjemme og lidt af en anmelder darling.
GRETA skriver magisk popmusik, der er båret af nostalgi og inspireret af fremtiden, og som lader lytteren falde pladask for hendes fremtrædende 80’er synths og elektroniske grooves, hvor især de seneste singler som ”Wonder”, ”Nicht Allein” og ”Out of Mind” før en til at længes efter klubben. Hendes lyse vokal bevæger sig i kunstfærdige popbobler, mens tyngden mærkes i hendes tekster om eksistentielle tanker, der giver plads til både lys og mørke. Hendes eventyrlige og insisterende synthpop komplimenteres af en stram visuel æstetik, der efterlader tilskueren i et euforiserende univers, hvor man ikke kan andet end at overgive sig til
beatet og dansen.
Hypen om GRETA, som et fænomenalt livenavn, har spredt sig som en steppebrand hos både publikum og anmeldere - blandt andre hos Soundvenue, der kvitterede med seks stjerner efter hendes koncert til Roskilde Festival Summer Days i 2021, og på Spot Festival 2021, hvor hun
optrådte for en tætpakket sal.
Kursen er derfor allerede skarpt rettet mod stjernerne, og med det nye album Forever We’ll Be Dancing, der udkommer den 4. februar, er GRETA klar til at erobre endnu flere pophjerter og fylde de danske spillesteder på sin hidtil største turné herhjemme.

Fusia
Pridekys bliver til storslået stadionpop på Fusia’s nye single “So Queer”
Med et bagtæppe bestående af et nostalgisk callback til 80’ernes store anthems med gospelinspireret kor og storslåede synthesizere fusioneret med en personlig historie om en panseksuel debut på en romantisk sensommeraften til pride er poptrioen Fusia nu klar med deres nye single ’So Queer’.
So Queer omhandler en sommeraften til pride, hvor forsanger Kristoffer Rander offentligt
kysser med en sød fyr for første gang. Sangen beskriver nogle af de forvirrende og nysgerrige følelser man kan have, når udforsker og afsøger sin seksuelle identitet. Er den anden person queer? Er jeg overhovedet queer? Hvad er jeg til? Hvad er jeg ikke til? Der er mange spørgsmål der skal besvares og det er ikke altid ligetil. Men på netop denne sensommeraften til pride var det som om, at alle spørgsmål blev besvaret, og at det slog
klik.
Det er altid spændende at udforske en ny del af sig selv og et nyt miljø.
Forsanger Kristoffer Rander fortæller: “
Jeg har ikke haft så mange venner i min nære omgangskreds, som har kunne introducere mig til miljøet, så det har været lidt svært at komme ind i. Jeg er generelt set ret nysgerrig omkring min seksualitet, men jeg har også
været umådelig nervøs for træde nogen over tæerne.

’So Queer' er en dynamisk og storslået popsang, som fusionerer mellem episke sing-along
omkvæd med hårdtslående trommer, blændende synthesizere og gospelinspireret kor og
melankolske vers med luftige lydflader og en mere sentimal vokal.
Det er Fusia’s første single siden deres anden EP ‘Ebony', som udkom i oktober sidste år.
Henover sommeren har bandet dog været i studiet for at indspille en masse nyt og lover at
der snart kommer mere musik og flere spændende nyheder.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Templet, Jernbanevej 16,Kongens Lyngby, Denmark, Lyngby

Tickets

Sharing is Caring: