Ghost-Note (US) // Loppen

Tue Oct 26 2021 at 08:30 pm

Musik Loppen | Christiania

Musik Loppen
Publisher/HostMusik Loppen
Ghost-Note (US) \/\/ Loppen
Advertisement
Joe’s SoulKitchen, Loppen og LITMusic præsenterer:
Ghost-Note er indbegrebet af ”next level funk”. Bandet, der er stiftet af den multi Grammy-vindende percussionduo, Robert Sput Searight og Nate Werth, kreerer intet mindre end en funkfest med inspiration hentet fra James Brown, Prince, J Dilla og mange andre. Gør dig klar til en eksplosion af lyd, når supergruppen rammer Loppen d. 26. oktober!
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 265 kr (inkl. gebyr)
Forsalg: bit.ly/Ghost-Note-Loppen
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
http://loppen.dk/kalender/ghost-note
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Ghost-Note er et groovy musikkollektiv sammensat af musikmastodonter fra den amerikanske scene. Listen over superstjerner som bandets medlemmer har arbejdet med, er lang og indeholder blandt andet Prince, Snoop Dogg, Erykah Badu, Herbie Hancock, Kendrick Lamar, Kamasi Washington, Toto og Justin Timberlake. Og det er bare et lille udpluk af de mange celebre navne på bandmedlemmernes cv’er...
Lyden af Ghost-Note er lyden af percussionbaseret funk, hiphop og jazz. ”Forestil dig et kærlighedsbarn undfanget af grooves fra New Power Generation, James Browns hornsektion og Brecker Brothers’ kreative ekvilibrisme” skrev Copenhagen Jazzfestival i 2019, hvor bandet var et af festivalens absolutte hovednavne. Det her er et band, der kommunikerer rytme på et højere plan, og på vejen giver et anderkendende nik til pionerer som James Brown og Sly & The Family Stone, men samtidigt giver musikken et frisk pust af afrobeat, hiphop, psychedelia, world folk m.m.
Siden dannelse i 2015 har der været fuld blus på aktiviteterne i Ghost-Note. Bandets to anmelderroste studioalbums, Swagism (2018) og Fortified (2015), strøg begge til tops ved udgivelserne og indtog førstepladsen på iTunes Jazz Charts. Derudover turneer bandet verden tynd og gæster jævnligt højprofilerede, internationale musikfestivaler. Dette efterår kan Ghost-Note opleves på live på Loppen, og der er lagt op til en kæmpe funk-fest!
Robert Sput Searight, trommer (Snarky Puppy, Herbie Hancock, Kendrick Lamar)
Nate Werth, percussion (Snarky Puppy)
Sylvester Onyejiaka, saxofon (Prince, Quantic)
Jonathan Mones, saxofon (Funky Knuckles, RC & The Gritz)
Xavier Taplin, keyboard (Prince, Toto)
Peter Knudsen, guitar (Greater Kind)
MonoNeon, elbas og guitar (Prince)
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Musik Loppen, Sydområdet 4B, 1. sal, Christiania, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: