Advertisement
Spiller 5. dec. - 25. jan Hudløs, smuk og hårdtslående musikforestilling om en generation, der bærer fremtiden på skuldrene, og som har ondt i sjælen.
Tag med ind i et drømmende generationsfælleskab i Aarhus Teaters nye originale musikforestilling. Her kaster vi lys over Generation Z og deres komplekse samtid. Vi zoomer ind på generationens drømme og længsler, idealisme og kamp for en bedre verden, men også den angst, mistrivsel og håbløshed, som følger med.
Generation Z’erne er født i årene 1996-2012. De er digitalt indfødte og har aldrig kendt en verden uden internet. De er vokset op i en tid, hvor man stadig troede, at alting herfra kun ville blive bedre. Økonomien ville boome, og nu skulle de vestlige demokratiske idealer rulles ud til resten af verden.
Men siden har verden ændret sig og er blevet anderledes usammenhængende, kaotisk og kompleks. Krige, klimaangst, trivselskriser, finansielle sammenbrud og covid-19 har sat sig i identiteten. Generation Z er fremtidens generation, og de kæmper for at bevare troen på, at verden kan blive et bedre og mere rummeligt sted. Men også med at finde sig selv og deres eget individuelle ståsted. I forestillingen ledsages deres tanker og verdenssyn af et musikalsk lydspor med sange af tidens største artister.
GenZ ENDGAME skrives og instrueres af Aarhus Teaters huskunstner Sigrid Johannesen med et musikalsk univers beamet op af huskunstner Marie Koldkjær Højlund og lyddesigner Aki Bech. I en legende scenografi, udtænkt af Laura Løwe, får du scenisk dynamit for alle pengene. Sammen med skuespillere fra Aarhus Teaters ensemble og dansere fra Holstebro Dansekompagni kan du opleve rapperen Yakuza, der i 2022 optrådte på Roskilde Festival og især er kendt for smasheren Di$neyland.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Teatergaden 1, 8000, Teatergaden 1, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets