Advertisement
Den amerikanske forfatter og aktivist James Baldwin ville i år være fyldt 100. Forfatter og oversætter Mikas Lang har oversat Baldwins hovedværk "Optegnelser fra en søn af sorte" fra 1955, der skildrer frustrationen over undertrykkelsen af sorte mennesker.
Bogen – og Baldwin – spillede en vigtig rolle i den amerikanske borgerrettighedskamp, og er mindst lige så relevant nu som dengang. For den giver samtidig håb for forandring. Og som Naima Yasin og Ingrid Baraka fra A Seat At The Table siger, så er det netop håbet, vi mangler i disse timer, døgn og dage på denne planet.
Bogen indledes med et forord af sociolog Prince Henry Kwesi Asare. Mikas og Prince er forbilleder for A Seat at the Table, fordi de begge bidrager kritisk til en samtale om marginalisering og manglende omsorg i Danmark.
Sammen vil Mikas Lang, Prince Henry og A Seat At The Table udforske bogens temaer og relatere dem til sæsonens overskrift i Føljetons Folkebibliotek: Omsorgsfuld magtkritik.
Samtalen er gratis, men du skal tilmelde dig via linket i begivenheden.
_______________________________________________________
Inden samtalen vil Læseforeningen holde en guidet fælleslæsning, hvor "Optegnelser fra en søn af de sorte" vil blive oplæst og fortolket af alle, der måtte have lyst til og mod på at deltage.
Arrangementet er gratis. Det starter kl. 10, og der er gratis morgenmad fra Democratic Coffee.
Fælleslæsningen er et hyggeligt møde mellem mennesker gennem litteraturen og kræver ingen forberedelse eller større viden om litteratur.
Du tilmelder dig også fælleslæsningen i tilmeldingslinket på begivenheden.
Du kan læse mere om, hvad guidet fælleslæsning er her:
https://www.laeseforeningen.dk/guidet-faelleslaesning
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets