Advertisement
FØRSTE TORSDAG I SIDSTE MÅNED AF HVERT KVARTAL Vi er nu klar med årets sidste fyraftensmøde. Håber I har husket at sætte kryds? Torsdag d. 5. december kl. 17.00 – 19.00 i Caféen I SOHO, Flæsketorvet 68, 1711 Kbh. V
Vi har endnu engang fået et par oplægsholdere, som rimer på Lolland Falster. Denne gang har vi en personlig beretning, om at være tilflytter til Sydhavsøerne og et om Nakskov2030.
FRA FØRSTE ETAGE AF RØDOVRE CENTRUM TIL FALSTER
Carina Randløv, filminstruktør med mangeårig billedkunstner praksis med i bagagen, er født på første etage af Rødovre Centrum, boede 8 år i Berlin, og havde for 10 år siden, ikke troet hun skulle slå sig fast ned i Vejringe på Nordøst Falster. Men der bor hun nu, med sin mand og 7 årige søn alt imens hun også er i gang med en film, der følger et kulturprojekts landing i nabobyen Stubbekøbing.
Carina er vild med at bo på Falster og vil tale om arbejdet med at være landet i byen via den film hun arbejder på, og om hvordan det på godt og ondt har indflydelse på processen med udvikling af filmen at være en del af lokalmiljøet.
Vi glæder os til at høre om, hvorfor Carina hvorfor hun er landet på de skønne Sydhavsøerne, hendes oplevelser med det og arbejdet på de kanter ?
https://www.carinarandlov.com
https://www.tv2east.dk/plads-til-droemmene/plads-til-droemmene-filminstruktoeren-fra-stubbekoebing?fbclid=IwY2xjawGkPK5leHRuA2FlbQIxMAABHQZ-tWFDg1VPoTWURpfoTestLNapRVuRaGmitFzg6JIoeTyAUkNYpizZbg_aem_KMLtw9kmTWFiu6jZQe_3-w
NAKSKOV2030 – ÉT INITIATV, TRE NEDSLAG, TOLV PROJEKTER
Hestehoved og fjorden, Havnen og bymidten er de tre nedslag, som er kernen i Nakskov2030.
Henrik Madsen er projektleder og har siden 2023 stået i spidsen for Nakskov 2030. Nakskov 2030 er et initiativ som Lolland Kommune har sammen med A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål og foreningen Realdania. Der er afsat 150 millioner til projektet, der skal modernisere Lollands største by.
Vi glæder os til at høre planerne for projektet og om, hvor langt de er med, at gøre Nakskov moderne.
https://www.nakskov2030.dk/
Igen venter os to spændende indlæg tilsat lidt julegodter og kølige juleøl.
I er meget velkommen til, at sende invitationen videre til andre, som kunne have interesse for projektet og Lolland Falster.
Vi glæder os til at se jer og byde velkommen til Carina & Henrik.
På gensyn!
Poul Jørgensen & Stine Pilt Olsen
Tilmelding skal ske til [email protected] gerne straks, men senest mandag d. 2. december 2024.
Det er nødvendigt at tilmelde sig pr. mail. Af hensyn til forplejningen.
Husk: Vores årshjul – første torsdag i sidste måned af hvert kvartal.
Vi ses igen i d. 6. marts 2025. Vi har til årets 1. arrangement lavet en aftale med Mickey Pless fra Nykøbing Falster Revyen og Steffen Kragh Fra Egmont Fonden.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Flæsketorvet 68,1, Copenhagen, Flæsketorvet 68, 1711 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark